Vredens Vin_da

Vredens Vin
Kapitel 18—En amerikansk reformator
En retskaffen, og helt igennem hæderlig landmand, som var kommet til at tvivle på
Skriftens guddommelige autoritet, men som oprigtigt ønskede at kende sandheden, var den
mand, som Gud specielt udvalgte til at lede forkyndelsen af Kristi genkomst. Som mange
andre reformatorer havde William Miller i sin ungdom kæmpet med fattigdom og derved
lært arbejdsomhed og selvfornægtelse. Han kom fra en uafhængig, frihedselskende familie,
præget af udholdenhed og stor patriotisme — træk, der også var fremherskende i hans egen
karakter. Hans far var kaptajn i revolutionshæren, og de trange kår i Millers opvækst kan
muligvis skyldes de ofre, faderen bragte i denne stormfulde periodes kampe og
lidelser. {MBF 255.1}
William Miller var sund og kraftig, og allerede i barndommen viste han tegn på en
intelligens ud over det sædvanlige. Dette blev endnu tydeligere, efterhånden som han
voksede til. Han havde en aktiv og veludviklet forstand og en betydelig kundskabstørst.
Skønt han ikke fik en akademisk uddannelse, gjorde hans forkærlighed for at studere og
hans eftertænksomhed og opmærksomme, kritiske indstilling ham til et menneske med sund
dømmekraft og stort overblik. Han var i besiddelse af en uangribelig moral og et
misundelsesværdigt omdømme, idet han var almindeligt værdsat for integritet,
sparsommelighed og menneskekærlighed. Ved hjælp af energi og flid erhvervede han tidligt
kompetencer, men han opretholdt sine studier som hidtil. Han bestred talrige civile og
militære hverv med anerkendelse, og vejen til rigdom og ære syntes åben for ham. {MBF
255.2}
Hans mor var en from og gudfrygtig kvinde, og i sin barndom blev han religiøst påvirket.
Allerede i ungdommen kom han imidlertid i selskab med deister, hvis indflydelse var meget
stor, fordi de for størstedelen var gode borgere og havde en human og menneskekærlig
indstilling. Da de levede midt iblandt kristne institutioner, var deres karakter til en vis grad
formet heraf. De stod i gæld til Bibelen for deres gode egenskaber, som vandt dem agtelse
og tillid — og dog blev disse gode gaver fordrejet, så de kom til at virke imod Guds ord.
Ved at omgås disse venner kom Miller til at dele deres synspunkter. Den almindelige
fortolkning af Skriften frembød vanskeligheder, der forekom ham uoverstigelige; men når
han lagde Bibelen til side, havde hans nye tro intet bedre at byde ham i stedet, og han følte
sig langtfra tilfreds. Alligevel holdt han fast ved disse anskuelser i næsten tolv år. Men da
han var 34, blev han ved Helligåndens påvirkning bevidst om sin tilstand som synder. I sin
tidligere tro fandt han ingen forvisning om lykke og glæde hinsides graven. Fremtiden
forekom ham mørk og uhyggelig. Han fortæller senere om sine følelser i denne
periode: {MBF 256.1}
„Tilintetgørelse var en kold og gysende tanke, og slutregnskabet alles undergang. Himlen
var som kobber over mit hoved og jorden som jern under mine fødder. Evigheden — hvad
199