Vredens Vin_da

Vredens Vin
kirkedøre. Hvis de vidste og følte det, var der endnu håb, men ak, de siger: ‘Vi er rige og
mangler intet.’“22 {MBF 310.3}
Den store synd, som Babylon beskyldes for, er, at hun „skænkede op for alle
folkeslagene af sin utugts harmes vin.“ Det berusende bæger, hun rækker verden,
symboliserer de falske læresætninger, hun har antaget som et resultat af sin uretmæssige
forbindelse med denne verdens store. Venskab med verden fordærver hendes tro — og selv
øver hun en ødelæggende indflydelse på verden ved at forkynde læresætninger, der er i strid
med Den hellige Skrifts utvetydige udtalelser. {MBF 311.1}
Romerkirken nægtede folket at læse Bibelen og forlangte, at alle skulle anerkende
kirkens lære i stedet for Bibelens. Ved reformationen blev Guds ord givet tilbage til
menneskene; men er det ikke kun alt for sandt, at mennesker i vor tid lærer at basere deres
tro mere på deres kirkes trosbekendelse end på Bibelen? I sin omtale af de protestantiske
kirker siger Charles Beecher: „De gyser tilbage for ethvert barsk ord mod trosbekendelser
med samme følsomhed som den, hvormed kirkefædrene ville have reageret på et barsk ord
mod den voksende ærefrygt for helgener og martyrer, som de selv opelskede. … De
protestantiske trossamfund har i den grad bundet hinandens og deres egne hænder, at ingen
kan blive præst ved en protestantisk kirke uden at anerkende mindst én bog foruden Bibelen.
Det er ikke for meget sagt, at trosbekendelsens magt nu begynder at forbyde Bibelen i lige
så høj grad som romerkirken gjorde det, men på en mere snedig måde.“23 {MBF 311.2}
Når trofaste lærere fortolker Guds ord, sker det ofte, at lærde mænd eller præster, der
hævder at forstå Bibelen, træder frem og erklærer, at en fuldt korrekt læresætning er kætteri
— med det resultat at sandhedssøgende mennesker stødes bort. Hvis verden ikke var håbløst
beruset af Babylons vin, ville utallige mennesker blive overbevist og omvendt af Guds ords
utvetydige og overbevisende sandheder. Men troen synes at være så forvirret og i strid med
sig selv, at folk ikke aner, hvad de skal betragte som sandhed. Kirken bærer skylden for
verdens mangel på anger. {MBF 311.3}
Da den anden engels budskab fra Åbenbaringen 14 først blev forkyndt i sommeren 1844,
tog det mere direkte sigte på de amerikanske kirker, hvor advarslen om dommens dag i
særlig grad var blevet forkyndt og som oftest forkastet, og hvor forfaldet inden for kirken
havde været særlig voldsomt. Men den anden engels budskab blev ikke helt opfyldt i 1844.
Dengang skete der et moralsk forfald i kirkerne, fordi de ikke ville tage imod
adventbudskabet, men dette forfald var ikke fuldstændigt. Men fordi de er fortsat med at
forkaste de særlige sandheder, der gælder for vor tid, er de faldet dybere og dybere. Dog kan
det endnu ikke siges, at „faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene
af sin utugts harmes vin! Hun har endnu ikke gjort dette for alle folkeslag. Verdsligheden og
ligegyldigheden over for de prøvende sandheder for vor tid har fået fodfæste inden for de
protestantiske kirker i alle verdens kristne lande, og den anden engels alvorsfulde og
246