Vredens Vin_da

Vredens Vin
retten til at fortolke dem, dvs. forklare deres nøjagtige betydning, skulle tilkomme
kirkemødet — med andre ord paven og kejseren.“29På dette grundlag blev der sluttet en
traktat. Ved forstillelse og svig opnåede romerkirken, hvad den ikke havde opnået ved
kamp. Når den selv skulle fortolke de hussittiske artikler, kunne den fordreje deres
betydning, som det passede den. {MBF 94.1}
Mange i Bøhmen var klar over, at dette var at forråde deres frihed, og ville ikke gå ind på
traktaten. Der opstod en splittelse, som førte til indbyrdes strid og blodsudgydelse. I denne
strid faldt den ædle Prokopius — og bøhmerne mistede deres frihed. Sigismund, der havde
forrådt Huss og Hieronymus, blev nu konge i Bøhmen. Uden hensyn til den ed, han havde
aflagt på, at han ville respektere bøhmernes rettigheder, begyndte han at styrke
pavedømmet. Men han fik ikke megen glæde af dette. Under den lange resultatløse krig var
hans hær svundet ind og hans rigdomme opbrugt. Efter kun et år på tronen døde han, mens
hans rige var på randen af en borgerkrig. Plettet af vanære gik hans navn over i
historien. {MBF 94.2}
Uro, kamp og blodsudgydelse fortsatte. Fremmede hære gjorde indfald i Bøhmen, og
landet var hærget af indre stridigheder. De, der var tro mod evangeliet, blev udsat for
blodige forfølgelser. {MBF 95.1}
Da de, som sluttede pagt med Rom, blev smittet af romerkirkens vildfarelser, dannede
deres tidligere brødre, der holdt fast ved troen, deres egen kirke og tog navnet „de bøhmiske
brødre.“ De blev overøst med forbandelser fra alle sider, men lod sig ikke rokke. De måtte
søge tilflugt i skove og huler, men vedblev at samles for at tilbede Gud og læse hans
ord. {MBF 95.2}
Gennem budbringere, der hemmeligt blev sendt ud til forskellige lande, hørte de, at der
her og der var „isolerede sandhedsbekendere, et par stykker i en by og nogle få i en anden,
der, ligesom de selv, var udsat for forfølgelser; og at der i Alperne fandtes en gammel
menighed, som byggede på Skriften og som protesterede mod Roms
afgudsdyrkelse.“30Disse oplysninger blev modtaget med stor glæde, og man fik en
brevveksling i gang med de valdensiske kristne. {MBF 95.3}
Bøhmerne holdt fast ved evangeliet og holdt ud i forfølgelsens nat. Selv i den mørkeste
time holdt de blikket rettet mod horisonten som mænd, der spejder efter daggry. „Deres lod
blev kastet i onde dage, men … de huskede, hvad først Huss sagde og Hieronymus senere
gentog, at der skulle gå et århundrede, før dagen ville bryde frem.“ Disse ord var for
hussitterne, hvad Josefs ord var for stammerne under trældommen: „Jeg skal snart dø, men
Gud vil være med jer og bringe jer tilbage til jeres fædres land.“31 {MBF 95.4}
„Slutningen af det femtende århundrede blev vidne til brødremenighedernes langsomme,
men sikre vækst. Skønt de stadig blev forulempet, nød de dog en forholdsvis fredelig tid. I
70