Vredens Vin_da

Vredens Vin
hvis han har magten, i dag kan foreskrive én mening eller tro og i morgen en anden, som det
så ofte før er blevet gjort af forskellige konger og dronninger i England og af forskellige
paver og kirkemøder inden for romerkirken. På den måde ville troen blive én stor
forvirring.“12 {MBF 236.2}
Den, der udeblev fra den autoriserede kirkes gudstjeneste, blev idømt bøde eller fængsel.
„Williams fordømte denne lov. Den dårligste bestemmelse i hele den engelske lov var den,
som krævede, at enhver skulle overvære gudstjenesten i sit sogns kirke. At tvinge
mennesker til at samles med dem, der havde en anden trosbekendelse, betragtede han som
en krænkelse af deres naturlige rettigheder; at tvinge de irreligiøse og uvillige til at deltage i
de offentlige gudstjenester var at befale hykleri. … Ingen skulle tvinges til at deltage i
gudstjeneste mod sin vilje. Hans modstandere, som ikke forstod hans grundsætninger,
svarede: ‘Er arbejderen ikke sin løn værd?’ ‘Jo,’ svarede Williams, ‘han skal lønnes af dem,
der har taget ham i deres tjeneste.’“13 {MBF 237.1}
Roger Williams var respekteret og elsket som en god præst, et begavet menneske og en
både retskaffen og menneskekærlig mand. Men hans stadige benægtelse af, at de civile
myndigheder havde ret til at herske over kirken, og hans krav om trosfrihed kunne ikke
tolereres. Man hævdede, at hvis disse principper blev ført ud i livet, ville de „omstyrte
landet og dets regering.“14Han blev forvist fra kolonierne og måtte midt om vinteren flygte
ud i skovene. {MBF 237.2}
Han fortæller selv: „I 14 uger måtte jeg flakke om i vinterkulden og havde hverken brød
eller seng. Men ravnene gav mig føde i vildnisset.“ Han fandt ofte ly i et hult træ.15Han
fortsatte sin møjsommelige flugt gennem sneen og den vejløse skov, indtil han fandt tilflugt
hos en indianerstamme, hvis tillid og kærlighed han havde vundet, da han tidligere havde
forsøgt at lære dem evangeliets sandheder. {MBF 237.3}
Efter mange måneders strabadser nåede han frem til Narragansettbugten, hvor han
grundlagde den første moderne stat, som fuldt ud anerkendte trosfrihed. Det grundlæggende
princip i Roger Williams koloni var, „at alle mennesker skulle have ret til at tilbede Gud i
overensstemmelse med deres egen samvittighed.“16Hans lille stat, Rhode Island, blev et
tilflugtssted for de undertrykte. Den trivedes og voksede i velstand, indtil dens
hovedprincipper — borgerlig og religiøs frihed — blev den amerikanske republiks
hovedhjørnesten. {MBF 237.4}
I uafhængighedserklæringen — dette prægtige gamle dokument, i hvilket Amerikas
fædre formulerede de grundlæggende menneskerettigheder — hed det: „Vi betragter det
som en selvindlysende sandhed, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres skaber har
fået visse umistelige rettigheder, hvortil hører liv, frihed og retten til at søge lykken.“ I de
mest utvetydige vendinger garanterer forfatningen samvittighedens ukrænkelighed: „Ingen
religiøs prøve skal nogen sinde kræves som forudsætning for at kunne indtage en offentlig
184