Vredens Vin_da

Vredens Vin
Midt i haven voksede livets træ, hvis frugt havde magt til at give evigt liv. Hvis Adam
var forblevet lydig mod Gud, ville han fortsat have fået lov til at spise af dette træ, og han
ville have levet for evigt. Men da han syndede, blev han afskåret fra at spise af livets træ og
underkastet døden. Guds dom: „Jord er du, og til jord skal du blive,“ peger på livets
fuldstændige ophør. {MBF 428.3}
Den udødelighed, der var blevet lovet mennesket på betingelse af lydighed, mistede det
på grund af overtrædelsen. Adam kunne ikke efterlade sine efterkommere noget, han ikke
selv havde. Der ville ikke have været noget håb for den faldne slægt, hvis Gud ikke ved at
ofre sin søn havde givet den mulighed for at opnå udødelighed. „Døden kom til alle
mennesker, fordi alle syndede,“ men Kristus „bragte liv og uforgængelighed for lyset ved
evangeliet.“4Kun gennem Kristus kan vi opnå udødelighed. Jesus sagde: „Den, der tror på
Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig imod Sønnen, skal ikke se livet.“5Hvert eneste
menneske kan opnå denne uvurderlige gave, hvis han vil opfylde betingelserne. Alle, „der
søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han
gengælde med evigt liv.“6 {MBF 428.4}
Den eneste, der lovede Adam liv trods ulydighed, var den store bedrager. Og slangens
ord til Eva i Edens have — „Vist skal I ikke dø!“ — var den allerførste prædiken, der nogen
sinde er holdt om sjælens udødelighed. Men denne erklæring, der udelukkende hviler på
Satans autoritet, gentages fra kristendommens gejstlighed og modtages af de fleste
mennesker med samme beredvillighed som af vore første forældre. Man udlægger Guds ord:
„Det menneske, der synder, skal dø,“7således: Den sjæl, der synder, skal ikke dø, men leve
evigt. Hvilken forunderlig forblindelse får dog mennesker til at tro på Satans ord og tvivle
på, hvad Gud siger? {MBF 429.1}
Hvis mennesket efter syndefaldet fortsat havde fået lov til at spise af livets træ, ville det
have levet for evigt, og derved ville synden være blevet udødeliggjort. Men en kerub med et
flammesværd „vogtede vejen til livets træ,“8og ikke en eneste af Adams slægt har fået lov
til at komme gennnem denne spærring og spise af den livgivende frugt. Derfor findes der
ingen udødelig synder. {MBF 429.2}
Men efter syndefaldet befalede Satan sine engle at gøre en særlig indsats for at få
menneskene til at tro på deres udødelige natur, og når det var lykkedes at få dem til at tro på
denne vildfarelse, forledte de dem også til at tro, at synderen skulle leve i evig elendighed.
Nu fremstiller mørkets fyrste gennem sine redskaber Gud som en hævngerrig tyran og
påstår, at han sender alle, der ikke behager ham, til Helvede, hvor de for evigt skal mærke
hans vrede, og mens de lider usigelig pine og vrider sig i de evige flammer, ser deres skaber
ned på dem med tilfredshed. {MBF 429.3}
På denne måde tilskriver ærkefjenden menneskets skaber og velgører sine egne
egenskaber. Grusomhed er satanisk. Gud er kærlighed, og alt, hvad han skabte, var rent,
337