Vredens Vin_da

Vredens Vin
gjorde det, ville blive dømt til døden. Ikke desto mindre fik Zwingli hver dag en omfattende
rapport over, hvad der blev sagt i Baden. En ung studerende, som overværede diskussionen,
skrev hver aften en rapport over de argumenter, der var fremsat i dagens løb. Disse papirer
blev bragt til Zürich af to andre studerende sammen med de daglige breve fra
Oecolampadius til Zwingli. Om natten skrev Zwingli så et brev fuldt af gode råd og forslag,
og næste morgen bragte de unge mænd det til Baden. For at narre de vagter, som stod ved
byporten, medbragte disse kurérer kurve med fjerkræ, og derved lykkedes det dem at få
adgang til byen. {MBF 145.4}
Således ledede Zwingli slaget mod de snu modstandere. „Han arbejdede mere,“ skrev
Myconius, „med sine overvejelser, sine søvnløse nætter og de gode råd, han har sendt til
Baden, end han kunne have gjort ved personligt at disputere med sine
fjender.“19Katolikkerne, der følte sig sikre på deres sejr, var kommet til Baden iført deres
kostbareste kåber og strålende af juveler. Deres borde bugnede af de dyreste delikatesser og
de mest udsøgte vine. Deres gejstlige pligter blev lettet af munterhed og vellevned. De
dannede en skarp modsætning til reformatorerne, som folket nærmest betragtede som en
flok tiggere. De var klædt meget enkelt og indtog hurtigt deres beskedne måltider.
Oecolampadius’ vært, som benyttede anledningen til at iagttage ham på hans værelse, fandt
ham altid i færd med at studere eller bede. Dette havde undret ham meget, og han sagde, at
kætteren i hvert fald var „meget gudfrygtig.“ {MBF 146.1}
Ved konferencen „besteg Eck en talerstol, hovmodig og prægtigt pyntet, mens den
ydmyge Oecolampadius i simpelt tøj blev tvunget til at sætte sig på en groft udskåret taburet
over for sin modstander.“20Ecks kraftige stemme og store selvsikkerhed svigtede ikke et
øjeblik. Hans nidkærhed var stimuleret af håbet om guld og ære, for troens forsvarer skulle
belønnes med en betydelig sum penge. Da bedre argumenter svigtede, tog han sin tilflugt til
fornærmelser, ja endog til eder. {MBF 146.2}
Den beskedne Oecolampadius, der ganske manglede selvtillid, havde ikke ønsket at
deltage i diskussionen. Han begyndte sit indlæg med disse ord: {MBF 146.3}
„Jeg anerkender intet andet domsgrundlag end Guds ord.“21Han var blid og høflig, men
alligevel uforfærdet og ubøjelig. Da katolikkerne som sædvanlig hævdede de kirkelige
skikkes autoritet, holdt deres modstander standhaftigt fast ved Bibelens ord. „Skik og brug,“
erklærede han, „er uden betydning i Schweiz, med mindre de stemmer overens med
grundloven. I trosspørgsmål er Bibelen vor grundlov.“22 {MBF 146.4}
Kontrasten mellem de to disputerende var ikke uden virkning. Reformatorens blidhed og
beskedenhed og hans rolige, klare ræsonnementer gjorde et dybt indtryk på alle dem, som
følte sig ilde berørt af Ecks pralende, højrøstede optræden. {MBF 146.5}
112