Vredens Vin_da

Vredens Vin
verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.“4Den
inspirerede advarsel lyder ned gennem tiderne til os: {MBF 409.1}
„Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende
løve og leder efter nogen at sluge.“5„Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod
Djævelens snigløb.“6 {MBF 409.2}
Lige siden Adams tid har vor store fjende brugt sin magt til at undertrykke og tilintetgøre.
Nu forbereder han sig til sin sidste kamp mod Guds børn. Alle, som søger at følge Jesus, vil
komme i strid med den ubarmhjertige fjende. Jo mere den kristne efterligner det himmelske
forbillede, des sikrere kan han være på at blive udsat for Satans angreb. Enhver, der arbejder
aktivt for Guds sag, søger at afsløre Satans bedrag og forkynder Jesus for menneskene, vil
kunne sige med Paulus, at han tjener Herren i ydmyghed og under mange tårer og
prøvelser. {MBF 409.3}
Satan angreb Jesus med de voldsomste og snedigste fristelser, men blev slået i hver
eneste kamp. Disse kampe blev udkæmpet til bedste for os, og disse sejre gør det muligt for
os at vinde. Kristus vil give sin styrke til hver den, som søger den. Intet menneske kan blive
overvundet af Satan uden sit eget samtykke. Fristeren har ikke magt til at beherske viljen
eller tvinge sjælen til at synde. Han kan pine, men han kan ikke besmitte. Han kan volde
smerte, men han kan ikke gøre uren. Den kendsgerning at Kristus har besejret ham, bør
styrke alle kristnes sjæle til mandigt at kæmpe mod synden og Satan. {MBF 409.4}
Kapitel 31—Lidt om åndeverdenen
Forbindelsen mellem den synlige og den usynlige verden, Guds engles tjeneste og onde
ånders virksomhed er tydeligt åbenbaret i Skrifterne og uadskilleligt sammenflettet med
menneskets historie. {MBF 411.1}
Der er en voksende tendens til ikke at tro på eksistensen af onde ånder, mens de hellige
engle, som er „tjenende ånder, der sendes for at hjælpe dem, som skal arve frelse“1,
betragtes som de dødes ånder. Bibelen lærer ikke blot om eksistensen af engle, gode såvel
som onde, men præsenterer ubestrideligt bevis på, at disse ikke er frigjorte ånder fra døde
mennesker. {MBF 411.2}
Der fandtes engle, før menneskets skabelse, for „alle morgenstjerner jublede, og alle
gudssønner råbte af fryd,“2da jordens grundvold blev lagt. Efter syndefaldet blev engle sat
til at vogte livets træ, og det var, før noget menneske var afgået ved døden. Englenes natur
er mere ophøjet end menneskenes. Salmisten siger, at mennesket blev skabt „lidt ringere end
englene.“3 {MBF 411.3}
Bibelen fortæller os også om de himmelske væseners antal, deres magt og herlighed,
deres forbindelse med Guds herredømme tillige med deres andel i frelsergerningen. „Herren
323