Vredens Vin_da

Vredens Vin
ham anledning til at demonstrere sine kravs natur og vise, hvilke resultater de foreslåede
ændringer i Guds lov ville føre til. Hans eget værk måtte fordømme ham. Lige fra
begyndelsen havde han påstået, at han ikke gjorde oprør. Hele universet måtte se bedrageren
afsløret. {MBF 400.1}
Selv da det var besluttet, at Satan ikke længere kunne forblive i himlen, tilintetgjorde den
alvidende Gud ham ikke. Da kun tjeneste af kærlighed er Gud velbehagelig, må hans
skabningers troskab være baseret på en overbevisning om hans retfærdighed og godhed.
Himlens og de andre verdeners beboere, der var ude af stand til at forstå syndens natur og
konsekvenser, kunne ikke på det tidspunkt have set, at Gud var retfærdig, hvis han havde
tilintetgjort Satan. Hvis han straks var blevet udslettet, ville de have tjent Gud af frygt i
stedet for af kærlighed. Hverken bedragerens indflydelse eller oprørsånden ville være blevet
helt udryddet. Det onde måtte have lov til at udvikle sig helt. Af hensyn til hele universets
evige fremtid måtte Satan have lejlighed til at udvikle sine principper fuldt ud, så hans
beskyldninger mod Guds styre kunne ses i det rette lys af alle skabninger, og sådan at Guds
retfærdighed og barmhjertighed og hans lovs uforanderlighed i al fremtid ville være hævet
over enhver tvivl. {MBF 400.2}
Satans oprør skulle gennem alle kommende tider være universet en lære — et evigt
vidnesbyrd om syndens natur og frygtelige følger. Satans principper og deres følger for både
mennesker og engle ville vise resultatet af at tilsidesætte Guds myndighed. Det ville vise, at
alle Guds skabningers velfærd beror på hans styre og hans lov. Beretningen om dette
frygtelige oprørsforsøg skulle for alle intelligensvæsener være en evig sikkerhed og
forhindre dem i at lade sig bedrage med hensyn til overtrædelsens natur. Det skulle forskåne
dem for at synde og lide syndens straf. {MBF 400.3}
Helt til afslutningen af striden i himlen fortsatte den store tronraner at retfærdiggøre sig.
Da det blev kundgjort, at han og alle hans tilhængere skulle udelukkes fra himlen, erklærede
oprørslederen åbenlyst sin foragt for Skaberens lov. Han gentog sin påstand om, at engle
ikke behøvede nogen kontrol, men skulle følge deres egen vilje, som altid ville lede dem på
rette vej. Han erklærede, at de guddommelige love var en uretmæssig begrænsning af
englenes frihed, og at det var hans hensigt at få afskaffet loven, så englene uden dette åg
kunne opnå en mere ophøjet og vidunderlig tilværelse. {MBF 401.1}
Alle som én gav Satan og hans tilhængere Kristus skylden for deres oprør. De erklærede,
at hvis de ikke var blevet irettesat, ville de aldrig have gjort oprør. Forgæves søgte de
stædigt og trodsigt at omstyrte Guds regering, og samtidig påstod de, at de selv var
uskyldige ofre for en undertrykkende magt. Til sidst blev oprøreren og hans sammensvorne
forvist fra himlen. {MBF 401.2}
Den ånd, der fremkaldte oprøret i himlen, skaber stadig oprør på jorden. Satan benytter
samme taktik over for mennesker, som han brugte over for englene. Nu hersker hans ånd i
316