Vredens Vin_da

Vredens Vin
Guds folk vil ikke undgå lidelser, men skønt de forfølges, lider afsavn og sulter, vil de
ikke omkomme. Den Gud, der sørgede for Elias, vil ikke glemme ét eneste af sine
selvopofrende børn. Han, der tæller deres hovedhår, vil sørge for dem og mætte dem i
hungersnødens tid. Mens de gudløse dør af sult og pest, vil engle beskytte de retfærdige og
give dem, hvad de behøver. Til den, „som vandrer retfærdigt,“ er dette løfte givet: „Han får
sit brød, han er sikret sit vand.“ „De hjælpeløse og fattige søger vand, men der er ikke noget,
deres tunge tørrer ud af tørst. Jeg, Herren, vil svare dem, jeg, Israels Gud, svigter dem
ikke.“26 {MBF 507.2}
„For figentræet sætter ikke blomst, vinstokken bærer ikke frugt; olivenhøsten slår fejl,
marken giver ingen afgrøde. Fårene er forsvundet fra folden, der er intet kvæg i
indhegningen. Jeg vil juble over Herren og fryde mig over min frelses Gud.“27 {MBF
507.3}
„Herren bevarer dig, Herren er din skygge ved din højre side. Om dagen stikker solen dig
ikke, månen ikke om natten. Herren bevarer dig mod alt ondt, han bevarer dit liv.“ „Han
redder dig fra fuglefængerens fælde, fra den hærgende pest. Han dækker dig med sine fjer,
du kan søge ly under hans vinger; hans trofasthed er skjold og værn. Du skal ikke frygte for
nattens rædsler eller for pilen, der flyver om dagen, ikke for pesten, der breder sig i mørket,
eller for soten, der hærger ved højlys dag. Om end tusinder falder ved din side, titusinder
ved din højre hånd, dig skal intet ramme. Med egne øjne skal du se, at de ugudelige får
deres straf. ‘Du, Herre, er min tilflugt!’ Den Højeste har du gjort til din bolig, intet ondt skal
ramme dig, ingen plage skal nå dit telt.“2828 {MBF 507.4}
Men for mennesker vil det se ud, som om Guds børn snart skal besegle deres vidnesbyrd
med deres blod som martyrerne før dem. De begynder selv at frygte, at Herren vil lade dem
falde i deres fjenders hænder. Det er en frygtelig tid, og dag og nat råber de til Gud om
befrielse. De gudløse hoverer og spørger hånligt: „Hvor er jeres tro nu? Hvorfor frier Gud
jer ikke af vore hænder, hvis I virkelig er hans folk?“ Men de ventende husker Jesus, der
hang døende på korset, mens ypperstepræsterne og de ældste spottede ham: „Andre har han
frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset,
så vil vi tro ham.“29Ligesom Jakob kæmper de alle med Gud. Deres ansigter er blege og
røber deres indre kamp, men de ophører ikke med deres inderlige bønner. Hvis menneskers
øjne blev åbnet, ville de se skarer af mægtige engle rundt om dem, der har bevaret ordet om
Kristi udholdenhed. Med medfølende ømhed har englene set deres lidelse og hørt deres
bønner. De venter på deres anførers ordre til at udfri dem af faren. Men de må vente lidt
endnu. Guds folk må tømme kalken og døbes med dåben. Netop den udsættelse, som er så
pinefuld for dem, er det bedste svar på deres bønner. Idet de anstrenger sig for at vente i tro
på Herren, må de øve den tro, det håb og den tålmodighed, som de har vist alt for lidt af i
deres religiøse erfaring. Men for de udvalgtes skyld vil trængselstiden alligevel blive
forkortet. „Skulle Gud ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat?
400