Vredens Vin_da

Vredens Vin
Ligesom Elisa blev kaldet fra sine okser på marken for at modtage den kappe, der skulle
indvie ham til gerningen som profet, blev William Miller kaldet til at forlade sin plov for at
åbenbare Guds riges hemmeligheder for folket. Med bæven begyndte han skridt for skridt at
lede sine tilhørere gennem de profetiske tidsperioder til Kristi genkomst. Hans styrke og
mod voksede, da han så den store interesse, hans ord vakte. {MBF 266.1}
Kun på opfordring af sine trosbrødre, i hvis ord han hørte Guds kald, indvilgede Miller i
offentligt at fremsætte sine synspunkter. Han var halvtreds år gammel, ikke vant til at tale
offentligt og tynget af en følelse af at være uegnet til den gerning, der lå foran ham. Men fra
første færd velsignedes hans anstrengelser til frelse for mange sjæle. Efter hans første
foredrag fulgte en religiøs vækkelse, hvor hele tretten familier med undtagelse af to personer
blev omvendt. Han blev straks opfordret til at tale andre steder, og næsten alle steder
bevirkede hans arbejde, at Guds gerning blev genoplivet. Syndere blev omvendt, kristne
blev vakt til større fromhed, og deister og vantro førtes til anerkendelse af sandheden i
Bibelen og den kristne religion. Vidnesbyrdet fra dem, han arbejdede iblandt, var: „Han når
ud til en klasse mennesker, som ingen andre har indflydelse på.“42Hans forkyndelse var lagt
an på at vække folks opmærksomhed for det store i kristendommen og på at lægge en
dæmper på tidens voksende verdslighed og sanselighed. {MBF 266.2}
I næsten hver by var der snese, ja, nogle steder hundreder, der blev omvendt ved hans
forkyndelse. Protestantiske kirker af næsten alle retninger åbnedes for ham, og indbydelser
kom som regel fra de forskellige menigheders præster. Han gjorde det til en regel ikke at
arbejde noget sted, hvor han ikke var blevet indbudt, men snart var det ham alligevel ikke
muligt at efterkomme blot halvdelen af de opfordringer, der strømmede ind til ham. Mange,
som ikke delte hans opfattelse af det nøjagtige tidspunkt for genkomsten, blev overbevist
om, at Kristi genkomst var sikker og nært forestående, og at de måtte forberede sig på den. I
nogle af de større byer gjorde hans gerning et dybt indtryk. Spiritushandlere opgav deres
erhverv og omdannede deres butikker til mødelokaler; spillebuler blev lukket; vantro,
deister, universalister, ja selv de mest lastefulde blev omvendt — mange af dem havde ikke
sat deres ben i en kirke i årevis. Der blev arrangeret bedemøder af forskellige grupper rundt
omkring næsten hver time på dagen. Forretningsfolk mødtes midt på dagen til bøn og
lovprisning. Der var ingen overdreven ophidselse, men en almindelig højtid over
menneskers sind. Ligesom for de første reformatorers vedkommende tog hans arbejde
snarere sigte på at overbevise forstanden og vække samvittigheden end på blot at oppiske en
stemning. {MBF 266.3}
I 1833 fik Miller tilladelse til at prædike af baptistkirken, som han tilhørte. Mange af
præsterne i hans kirkesamfund bifaldt hans arbejde, og det var med deres formelle billigelse,
han fortsatte sit arbejde. Han rejste og prædikede ustandselig, skønt hans personlige gerning
hovedsagelig var i New England og de mellemste stater. I adskillige år betalte han selv alle
sine udgifter, og senere fik han aldrig nok til at dække sine rejseomkostninger. Hans
210