Vredens Vin_da

Vredens Vin
Kapitel 7—En Revolution Bryder
Forrest blandt dem, der blev kaldet til at føre kirken fra pavevældets mørke ind i lyset af
en renere tro stod Martin Luther. Han var nidkær og selvopofrende og kendte ingen anden
frygt end gudsfrygt og anerkendte intet andet grundlag for den kristne tro end Den hellige
Skrift. Luther var manden for sin tid. Gennem ham udrettede Gud et stort arbejde for
kirkens reformation og verdens oplysning. {MBF 97.1}
Ligesom evangeliets første forkyndere stammede Luther fra fattige kår. Sine barneår
tilbragte han i et beskedent tysk landbohjem. Hans far tjente til hans uddannelse ved dagligt
slid som minearbejder. Det var hans ønske, at sønnen skulle blive jurist, men Guds hensigt
var at gøre ham til medarbejder på det store tempel, der i århundredernes løb langsomt rejste
sig. Genvordigheder, afsavn og en streng opdragelse var den skole, hvori den alvidende Gud
forberedte Luther til hans livs vigtigste opgave. {MBF 97.2}
Luthers far var stærk og handlekraftig og meget karakterfast, ærlig og beslutsom. Han
fulgte altid pligtens vej uanset følgerne. Hans sikre sunde fornuft fik ham til at betragte
klostervæsnet med mistillid. Han var meget utilfreds med, at sønnen Martin uden hans
samtykke lod sig optage i et munkekloster, og det varede to år, før de blev forsonede; men
faderens opfattelse var stadig uændret. {MBF 97.3}
Luthers forældre var meget omhyggelige med deres børns opdragelse og uddannelse. De
bestræbte sig på at oplære dem i gudsfrygt og kristne dyder. I Martins påhør bad hans far
ofte om, at sønnen skulle huske Herrens navn og engang være med til at fremme hans
sandhed. Trods et strengt arbejdsliv vogtede forældrene omhyggeligt over børnenes
moralske og åndelige udvikling. De anstrengte sig alvorligt for at opdrage deres børn til et
fromt og nyttigt liv. Måske var de somme tider for strenge. Men skønt Luther godt var klar
over, at de i nogle henseender havde begået fejl, fandt han mere grund til at rose deres
opdragelse end til at dadle den. {MBF 98.1}
I skolen, hvor han begyndte i en tidlig alder, blev Luther behandlet med barskhed og
endog med vold. På grund af forældrenes fattigdom måtte han på sin vej til skole synge ved
dørene for at få noget at spise, og til tider måtte han sulte. Datidens mørke, overtroiske
forestilling om gudsfrygt fyldte ham med skræk. Han lå ofte vågen om natten og så frem til
en mørk fremtid i stadig rædsel ved tanken om Gud som en streng, uforsonlig dommer, en
grusom tyran, snarere end en kærlig himmelsk far. {MBF 98.2}
Trods mange, store hindringer stræbte Luther ihærdigt mod den høje moralske
fuldkommenhed, som virkede dragende på hans sjæl. Han tørstede efter viden og foretrak
det grundige og nyttige fremfor det prangende og overfladiske. Da han som attenårig kom
ind på universitetet i Erfurt, var hans forhold blevet bedre. Hans forældre havde ved flid og
sparsommelighed erhvervet sig et tilstrækkeligt udkomme, så de kunne give ham al
72