Vredens Vin_da

Vredens Vin
pavens. Biskoppen af Meaux, en af kirkens højtstående mænd, sluttede sig snart til dem.
Andre lærde og dygtige lærere fulgte hans eksempel. De begyndte at forkynde evangeliet,
som vandt tilhængere i alle samfundslag, lige fra bønder og håndværkere til hofmænd. En
søster til kong Frans I antog den reformerte tro. Selv kongen og enkedronningen syntes i
nogen tid at se med venlige øjne på troen, og reformatorerne så frem til en tid, hvor Frankrig
ville være vundet for evangeliet. {MBF 173.6}
Deres håb skulle ikke blive opfyldt. Prøvelser og forfølgelser ventede Kristi disciple.
Men dette var barmhjertigt skjult for deres øjne. Først kom der en fredelig tid, hvor
reformationen gjorde hurtige fremskridt, og de kunne samle kræfter til at møde stormen.
Biskoppen af Meaux arbejdede i sit eget stift med megen iver på at undervise både
gejstligheden og folket. Uvidende og umoralske præster blev fjernet og så vidt muligt
erstattet med lærde, fromme mænd. Biskoppen ønskede inderligt, at folket skulle få adgang
til Guds ord, og dette ønske blev snart opfyldt. Lefévre påtog sig at oversætte Det Nye
Testamente, og netop da Luthers tyske Bibel udkom i Wittenberg, udkom Det Nye
Testamente på fransk i Meaux. Biskoppen sparede ingen ulejlighed eller udgift for at give
det til sine sognebørn, og i løbet af kort tid var bønderne i Meaux i besiddelse af Den hellige
Skrift. {MBF 174.1}
Disse mennesker modtog Himlens budskab ligesom rejsende, der er ved at omkomme af
tørst, hilser et kildevæld velkommen. Arbejderne på marken og håndværkerne på værkstedet
fattede nyt mod i deres daglige slid ved at tale om Bibelens kostelige sandheder. Om aftenen
samledes de ikke længere på vinstuen, men i hjemmene for at læse Guds ord og bede
sammen. Snart skete der en stor forandring i disse sogne. Skønt de var uoplyste og hårdt
arbejdende bønder, blev deres liv præget af den guddommelige nådes forvandlende og
opløftende magt. Ydmyge og kærlige stod de som eksempler på, hvad evangeliet kan gøre
for den, der modtager det i alvor og oprigtighed. {MBF 174.2}
Det lys, som var blevet tændt i Meaux, sendte sine stråler vidt omkring. For hver dag, der
gik, voksede de omvendtes antal. I nogen tid blev gejstlighedens raseri holdt i skak af
kongen, som foragtede munkenes skinhellighed; men til sidst sejrede de katolske ledere. Nu
blev bålene tændt. Biskoppen af Meaux, der blev tvunget til at vælge mellem bålet og
tilbagekaldelse, valgte den nemmeste udvej, men trods lederens frafald forblev hans
menighed standhaftig. Mange vidnede om sandheden, mens flammerne slikkede op om dem.
Disse ydmyge kristne vidnede ved deres tapperhed og troskab for tusinder, som i fredens
dage aldrig ville havde hørt deres vidnesbyrd. {MBF 174.3}
Det var ikke kun de ydmyge og fattige, der trods lidelse og forhånelse vovede at vidne
for Kristus. I slotte og paladser var der ædle sjæle, der vurderede sandheden højere end
rigdom og rang — ja end selve livet. Under den kongelige rustning gemte der sig en mere
ophøjet og standhaftig ånd end under biskoppens kåbe. Louis de Berquin var af adelig byrd.
133