Vredens Vin_da

Vredens Vin
Til dem, der hævdede, at „prædiken af evangeliet opfylder alle lovens formål,“ svarede
Wesley: „Det benægter vi absolut. Det opfylder ikke lovens allerførste formål, nemlig at
overbevise mennesker om synd, at vække dem, der stadig sover på grænsen til Helvede.
Paulus erklærer, at ‘det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse,’ og først når et
menneske er overbevist om synd, kan det virkelig føle sit behov for Kristi forsonende blod.
… ‘De raske har ikke brug for læge, men de syge,’ siger Herren selv. Det er altså urimeligt
at tilbyde læge til dem, der er raske, eller bilder sig ind at være det. Først må de overbevises
om, at de er syge; ellers vil de ikke takke dig for dine anstrengelser. Lige så urimeligt er det
at tilbyde Kristus til dem, hvis hjerte er rask, fordi det endnu aldrig har været
knust.“22 {MBF 213.3}
Mens Wesley således prædikede Guds nådes evangelium, søgte han ligesom sin Mester
at „løfte loven til højhed og ære“. Med troskab udrettede han den gerning, Gud havde givet
ham, og vidunderlige var de resultater, han fik lov at se. Ved afslutningen af sit mere end
firs år lange liv — over et halvt århundrede heraf tilbragt som rejsemissionær — talte hans
erklærede tilhængere mere end en halv million. Men de fleste af dem, der gennem hans
gerning blev hævet op fra syndens ødelæggelse og nedværdigelse til et renere liv, vil aldrig
blive kendt, før de frelstes store skare engang skal samles i Guds rige. Hans liv blev en
uvurderlig lære for alle kristne. Gid denne Kristi tjeners tro og ydmyghed, utrættelige
nidkærhed og selvopofrelse måtte genspejles i kirkerne i dag! {MBF 213.4}
165