Vredens Vin_da

Vredens Vin
Udsendingene formanede rådsforsamlingens medlemmer til at forblive i kirken, „uden
for hvilken der ikke fandtes frelse.“ Zwingli svarede: „Lad ikke denne påstand gøre indtryk
på jer. Kirkens grundlag er den samme klippe, den samme Kristus, som gav Peter hans
navn, fordi han trofast bekendte sig til ham. I hvert folk er enhver, som af hele sit hjerte tror
på vor Herre Jesus, kærkommen for Gud. Her er i sandhed den kirke, uden for hvilken ingen
kan blive frelst.“16Resultatet af mødet var, at en af biskoppens udsendinge gik over til den
reformerte tro. {MBF 144.3}
Da rådet nægtede at foretage sig noget mod Zwingli, gav romerkirken sig til at forberede
et nyt angreb. Da reformatoren hørte om dette, udbrød han: „Lad dem blot komme, jeg er
ikke mere bange for dem, end den udhængende klippe for de bølger, der tordner mod dens
fod.“17Gejstlighedens forsøg på at skade Zwingli førte kun til at fremme den sag, de søgte
at sætte en stopper for. I Tyskland, hvor protestanterne havde været nedtrykte over
Luthers forsvinden, fattede man nyt mod, da man så, at evangeliet havde fremgang i
Schweiz. {MBF 144.4}
I Schweiz så man tydeligt reformationens frugter ved, at lasterne blev afskaffet, og ro og
orden indført. „Freden har bosat sig i vor by,“ skrev Zwingli. „Her er ingen strid, intet
hykleri og ingen misundelse. En sådan enighed kan kun komme fra Herren og fra vor lære,
som fylder os med fred og fromhed,“18 {MBF 145.1}
De sejre, reformationen vandt, fik katolikkerne til at gøre endnu kraftigere forsøg på at
tilintetgøre den. Da de ikke havde opnået noget ved at forbyde Luthers skrifter i Tyskland,
besluttede de nu at forsøge at slå reformationen med dens egne våben. De ville holde en
offentlig diskussion med Zwingli — og da de selv skulle stå for arrangementet, kunne de
sikre sig sejren, ikke alene ved at vælge det sted, hvor slaget skulle stå, men også de
dommere, der skulle dømme parterne imellem. Fik de først Zwingli i deres magt, skulle de
nok sørge for, at han ikke slap fra dem igen. Når lederen var bragt til tavshed, ville
bevægelsen hurtigt kunne knuses. Men denne hensigt holdt de dog omhyggeligt
skjult. {MBF 145.2}
Diskussionen skulle finde sted i Baden, men Zwingli mødte ikke op. Zürichs byråd
fattede mistanke om katolikkernes planer, ikke mindst på grund af de kætterbål, der stadig
brændte i de katolske kantoner. Derfor forbød rådet Zwingli at udsætte sig for så stor en
risiko. I Zürich kunne han møde alle de deputerede, kirken ville sende, men at tage til
Baden, hvor der for ganske nylig var blevet udgydt martyrblod, ville være den visse død.
Oecolampadius og Haller blev udset til at repræsentere de reformerte, mens den berømte dr.
Eck, som blev støttet af en skare lærde doktorer og prælater, skulle repræsentere
romerkirken. {MBF 145.3}
Skønt Zwingli ikke selv var til stede i Baden, var hans indflydelse umiskendelig. Alle
sekretærer blev udvalgt af katolikkerne, og ingen andre måtte tage notater. Enhver, der
111