Vredens Vin_da

Vredens Vin
Kapitel 33—Det første store bedrag
Satan begyndte sine anstrengelser for at bedrage menneskeslægten fra menneskets
allerførste dag. Han som havde stiftet oprør i himlen, ønskede nu at få jordens beboere med i
sin kamp mod Guds styre. Adam og Eva havde været fuldkommen lykkelige i lydighed mod
Guds lov, og dette var et stadigt vidnesbyrd imod den påstand, Satan havde fremsat i himlen
— at Guds lov var tyrannisk og ikke tjente hans skabningers bedste. Desuden var Satans
misundelse blevet vakt, da han så det skønne hjem, der var forberedt til det syndfri par. Han
besluttede at få dem til at falde, så han, når de blev skilt fra Gud, kunne få dem i sin magt,
erobre jorden og oprette sit eget rige i opposition mod den Allerhøjeste. {MBF 427.1}
Hvis Satan havde afsløret sin sande karakter, var han straks blevet afvist, for Adam og
Eva var blevet advaret mod denne farlige fjende; men han arbejdede i det skjulte og slørede
sin sande hensigt for bedre at nå sit mål. Som sit redskab brugte han slangen, der dengang
var fortryllende smuk. Gennem den sagde han til Eva: „Har Gud virkelig sagt, at I ikke må
spise af træerne i haven?“1Hvis Eva havde afholdt sig fra at diskutere med fristeren, ville
hun have været på den sikre side, men hun vovede at tale med ham og blev et offer for hans
bedrag. Også i dag bliver mange besejret på samme måde. De tvivler på Guds befalinger og
diskuterer dem, og i stedet for at adlyde hans bud accepterer de menneskelige teorier, som
kun dækker over Satans påfund. {MBF 427.2}
„Kvinden svarede slangen: ‘Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten
på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for
ellers skal vi dø.’ Men slangen sagde til Kvinden: ‘Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den
dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og
ondt.’“2Satan påstod, at de ville opnå større visdom end tidligere og kunne leve livet på et
højere plan. Eva gav efter for fristelsen, og Adam førtes i synd gennem hendes påvirkning.
De accepterede slangens ord — at Gud ikke havde ment, hvad han sagde. De nærede
mistillid til deres skaber og mente, at han begrænsede deres frihed, og at de ville opnå stor
visdom og ophøjelse ved at overtræde hans lov. {MBF 428.1}
Men hvad fandt Adam efter sin synd ud af, at ordene: „For ellers skal I dø,“ virkelig
betød? Opdagede han, at de skulle betyde det, Satan havde fået ham til at tro, at han skulle
føres til eksistens på et højere plan? I så fald ville der sandelig være meget godt at opnå ved
overtrædelse af loven, og Satan ville være menneskeslægtens velgører. Men Adam skulle
erfare, at det aldeles ikke var det, der lå i ordene. Gud sagde, at mennesket som straf for sin
synd skulle vende tilbage til jorden, som det var taget af: „Jord er du, og til jord skal du
blive.“3Satans ord: „Den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet,“ viste sig kun at være
sande i denne betydning: Efter at Adam og Eva havde været ulydige imod Gud, åbnedes
deres øjne, så de så deres dårskab; de lærte det onde at kende og fik ulydighedens bitre frugt
at smage. {MBF 428.2}
336