Vredens Vin_da

Vredens Vin
planer; og hvis de havde levet nu, ville de være lige så villige til at tage imod mere lys, som
de var til at tage imod det lys, de allerede havde fået skænket.“7 {MBF 235.4}
„Husk jeres kirkepagt, i hvilken I har lovet at følge alle de veje, Herren har vist eller vil
vise jer. Husk jeres løfte til Gud og til hverandre om at tage imod det lys og den sandhed,
som vil blive åbenbaret for jer fra hans skrevne ord. Men først og fremmest pålægger jeg jer
at sammenligne det, som I modtager som sandhed, med andre skrevne sandheder, før I
antager det. For det er ikke muligt, at den kristne verden, som for så kort tid siden er
kommet ud af et uigennemtrængeligt, antikristeligt mørke, straks skulle nå til en fuldstændig
kundskab.“8 {MBF 235.5}
Det var ønsket om trosfrihed, som fik pilgrimmene til at trodse den lange sørejses farer,
udholde genvordighederne i vildnisset og med Guds velsignelse grundlægge en mægtig
nation på Amerikas kyst. Men skønt de var ærlige og gudfrygtige, forstod de endnu ikke
trosfrihedens fundamentale princip. Den frihed, de selv var parate til at ofre så meget for,
var de ikke lige så villige til at give andre. „Kun meget få, selv blandt det 17. århundredes
ypperste tænkere og moralister, havde en rigtig opfattelse af det storartede princip — et
produkt af Det Nye Testamente — der anerkender Gud som den menneskelige tros eneste
dommer.“9Den læresætning, at Gud har givet kirken ret til at herske over samvittigheden og
definere og straffe kætteri, er en af de mest rodfæstede pavelige vildfarelser. Skønt
reformatorerne forkastede romerkirkens trosbekendelse, var de ikke helt fri for dens
intolerance. Det dybe mørke, hvori katolicismen i sin lange regeringstid havde indhyllet hele
den kristne verden, var endnu ikke helt splittet. En ledende præst i kolonien ved
Massachusetts Bay sagde: „Det var tolerancen, som gjorde verden antikristen; og kirken tog
aldrig skade af at straffe kættere.“10Kolonisterne vedtog, at kun medlemmer af menigheden
skulle have stemmeret i borgerrådet. De oprettede en slags statskirke. Alle skulle betale
kirkeskat, og øvrigheden skulle bekæmpe kætteri. Den verdslige magt kom således til at
ligge i kirkens hænder. Og det varede ikke længe, før disse forholdsregler førte til det
uundgåelige resultat — forfølgelser. {MBF 236.1}
Elleve år efter den første kolonis grundlæggelse kom Roger Williams til den nye verden.
Ligesom de første pilgrimme kom han for at sikre sig trosfrihed, men i modsætning til dem
indså han — hvad så få dengang havde indset — at denne frihed var en rettighed, som
tilkom alle, uden hensyn til derestro. Han søgte alvorligt efter sandhed og mente ligesom
Robinson, at det var utænkeligt, at alt lys fra Guds ord allerede var blevet åbenbaret.
Williams „var den første i den moderne kristne verden, som oprettede et civilt styre på
grundlag af læren om trosfrihed og lighed for loven.“11Han erklærede, at det var
øvrighedens pligt at forhindre forbrydelser, men at den aldrig skulle herske over menneskers
samvittighed. Han sagde: „Myndighederne kan afgøre, hvad det ene menneske skylder det
andet; men hvis de forsøger at foreskrive et menneskes pligter over for Gud, går de ud over
deres beføjelser, og så kan ingen vide sig sikker; for det siger sig selv, at en embedsmand,
183