Vredens Vin_da

Vredens Vin
og gik ikke hurtigere frem, end at betydningen af de enkelte passager stod helt klar for ham.
Når noget forekom ham dunkelt, sammenlignede han det med alle andre tekster, der så ud til
at handle om den pågældende sag. Hvert ord fik lov at have sin egen tilknytning til tekstens
emne, og hvis hans opfattelse af det stemte overens med alle sideløbende skriftsteder, var
der ikke længere nogen vanskelighed. Hver gang han kom til et stykke, der var svært at
forstå, fandt han således forklaringen et andet sted i Skriften. Han studerede med oprigtig
bøn om Guds vejledning, og det, der før havde forekommet ham dunkelt og uforståeligt,
blev gjort klart for ham. Han erfarede sandheden i salmistens ord: „Dine ord giver lys, når
de åbner sig, og giver de uerfarne forstand.“2 {MBF 257.3}
Med stor interesse studerede han Daniels Bog og Åbenbaringen, idet han brugte samme
fremgangsmåde ved fortolkningen som ved Skriftens andre bøger, og han fandt til sin store
glæde, at de profetiske symboler var forståelige. Han så, at når profetierne var blevet
opfyldt, var det sket på en ganske bogstavelig måde. Han fandt, at alle de forskellige
billeder, symboler og lignelser osv. enten blev forklaret i deres umiddelbare sammenhæng,
eller at de forskellige udtryk var defineret andre steder, og at de efter sådanne forklaringer
skulle forstås helt bogstaveligt. „Jeg var således forvisset om,“ sagde han, „at Bibelen er et
system af åbenbarede sandheder, fremsat så klart og ligetil, at selv den simple
vandringsmand ikke kan misforstå dem.“3Led efter led af sandhedens kæde blev føjet til og
belønnede hans anstrengelser, efterhånden som han fandt de store linjer i profetierne.
Himlens engle ledte hans tanker og åbnede Skriften for ham. {MBF 258.1}
Ved at bruge den måde, hvorpå profetierne hidtil var gået i opfyldelse, som målestok for
bedømmelse af de profetier, der angik fremtiden, fandt han, at den almindelige opfattelse af
Kristi åndelige herredømme — som et tusindårsrige før verdens undergang — ikke kunne
bekræftes af Guds ord. Denne lære, der viste hen til tusinde års retfærdighed og fred før
Herrens personlige komme, skød Herrens dags rædsler langt ud i fremtiden. Hvor tiltalende
dette end måtte være, er det i strid med, hvad Kristus og hans apostle lærte os, at hveden og
klinten skulle vokse sammen indtil høsten — verdens ende, at „onde mennesker og
bedragere vil komme længere og længere ud i det onde,“ at „i de sidste dage skal der
komme hårde tider,“ og at mørkets rige skal vedvare indtil Herrens genkomst og skal
fortæres med et åndepust af hans mund og tilintetgøres ved hans synlige komme.4 {MBF
258.2}
Læren om verdens omvendelse og Kristi åndelige herredømme fandtes ikke i
apostelmenigheden. Den blev ikke almindeligt accepteret af kristne før omkring
begyndelsen af det attende århundrede. Og som enhver anden vildfarelse var dens følger
onde. Denne lære fik mennesker til at se langt ud i fremtiden efter Herrens komme og
afholdt dem fra at være opmærksomme på de tegn, der forkyndte hans genkomst. Den
indgød dem en følelse af tillid og sikkerhed, der ikke var velbegrundet, og fik mange til at
negligere den forberedelse, der var nødvendig for at kunne møde deres Herre. {MBF 258.3}
201