Vredens Vin_da

Vredens Vin
kun de erkende, som var engageret i arbejdet. Engle fra himlen slog kreds om disse trofaste
arbejdere. De pavelige præster havde på Satans tilskyndelse begravet sandhedens ord under
vranglære og overtro, men i hele denne mørke tidsalder blev Guds ord bevaret uforfalsket på
den forunderligste måde. Mennesker har været utrættelige i deres anstrengelser for at tilsløre
Skriftens enkle, klare betydning og få den til at stå i modstrid med sit eget vidnesbyrd. Men
ligesom arken på det oprørte hav har Guds ord modstået alle storme, der truede med at
ødelægge det. Ligesom minen har rige årer af guld og sølv skjult under overfladen, så de,
der vil finde frem til de kostelige skatte, må bore og grave, sådan har Skriften skatte, der kun
afsløres for den, der søger med flid, ydmyghed og bøn. Gud har gjort Bibelen til en lærebog
for hele menenskeheden, i barndom, ungdom og manddom til alle tider. Han gav mennesker
sit ord som en åbenbaring af sig selv. Enhver nyopdaget sandhed er endnu en afsløring af
giverens væsen. Studiet af Den hellige Skrift er det gudgivne middel til at bringe mennesker
i en nærmere forbindelse med deres skaber og give dem en klarere forståelse af hans vilje.
Skriften formidler kontakten mellem Gud og mennesket. {MBF 57.2}
Skønt valdenserne betragtede ærefrygten for Herren som visdommens begyndelse, var de
ikke blinde for vigtigheden af kontakt med verden, kendskab til mennesker og det aktive liv
for at udvikle og styrke sindet og opfattelsesevnen. Fra skolerne i bjergene blev nogle af de
unge valdensere sendt til højere læreanstalter i franske eller italienske byer, hvor der var
større mulighed for at studere, tænke og gøre iagttagelser end i deres hjem i Alperne. Disse
unge mennesker blev udsat for fristelser; de blev vidner til laster og kom i berøring med
Satans listige håndlangere, som søgte at få dem til at tro på det mest underfundige kætteri og
de farligste vildfarelser. Men takket være deres opdragelse var de forberedt til at imødegå alt
dette. {MBF 58.1}
I de skoler, de kom til, skulle de ikke gøre nogen til deres fortrolige. Deres klædedragt
var syet, så de i den kunne gemme deres største skat — de værdifulde bibeldele. Frugten af
måneders og års slid bar de på sig, og når de kunne komme til det uden at vække mistanke,
fortalte de forsigtigt dem, hvis hjerter syntes åbne til at modtage sandheden, om dele af den.
Fra de sad på mors knæ, var de unge valdensere opdraget med henblik på dette. De forstod
deres opgave og løste den med troskab. På disse læreanstalter blev mange vundet for den
sande tro, og dens principper kom ofte til at gennemtrænge hele skolen. Men de pavelige
ledere kunne ikke med deres omhyggeligste undersøgelser spore dette såkaldte fordærvelige
kætteri til dets kilde. {MBF 58.2}
Kristi ånd er en missionsånd. Det nyomvendte hjertes allerførste tilskyndelse er at føre
andre til Frelseren. Det var denne ånd, der drev de kristne valdensere. De forstod, at Gud
krævede mere af dem end at bevare den rene sandhed i deres egne menigheder, men at de
også havde et højtideligt ansvar for at lade lyset skinne for dem, der sad i mørke. Med Guds
ords vældige kraft søgte de at løse de lænker, som mennesker havde smedet. De valdensiske
forkyndere blev uddannet til missionærer. Alle, der ønskede at blive prædikanter, skulle
39