Vredens Vin_da

Vredens Vin
fred og harmoni. Det var romerkirkens ånd, som på denne måde inspirerede til de værste
grusomheder og den mest hadefulde undertrykkelse, som udgik fra tronen. {MBF 223.4}
Frihedens ånd kom med Bibelen. Overalt, hvor evangeliet blev modtaget, vågnede folkets
sjæl. De begyndte at afkaste de lænker, der havde gjort dem til slaver af uvidenhed, laster og
overtro. De begyndte at tænke og handle som mennesker. Fyrsterne så det og skælvede for
deres enevoldsmagt. {MBF 223.5}
Romerkirken tøvede ikke med at opflamme deres frygt. I 1525 sagde paven til Frankrigs
regent: „Denne mani (protestantismen) vil ikke blot forvirre og tilintetgøre religionen, men
også tilintetgøre al fyrstemagt, alle adelige, alle love og enhver rangstilling.“22Få år senere
sagde en pavelig nuntius advarende til kongen: „Herre konge, lad Dem ikke bedrage.
Protestanterne vil omstøde enhver borgerlig og religiøs orden. … Tronen svæver i lige så
stor fare som alteret. … Indførelse af en ny tro må nødvendigvis føre til dannelsen af en ny
regering.“23Og teologer appellerede til menigmands fordomme ved at erklære, at den
protestantiske lære „forleder mennesker til noget nyt og tåbeligt; den berøver kongen
undersåtternes kærlighed og lægger både kirke og stat i ruiner.“ Således lykkedes det Rom
at gøre Frankrig til reformationens modstander. „Det var for at bevare kongemagten,
beskytte adelen og opretholde lovene, at forfølgelsens sværd først blev draget i
Frankrig.“24 {MBF 223.6}
Landets herskere forudså ikke resultaterne af denne skæbnesvangre politik. Bibelens
forkyndelse ville i folkets sind og hjerte have sået de retfærdighedens, afholdenhedens,
sandhedens og næstekærlighedens principper, som er selve grundlaget for en nations
fremgang. „Retfærdighed ophøjer et folk.“ „Ved retfærdighed grundfæstes
tronen.“25„Retfærdighed skaber fred, retfærdighed bringer ro og tryghed til evig
tid.“26Den, der adlyder Guds lov, vil også respektere sit lands love. Den, som frygter Gud,
vil ære kongen, når han udøver retfærdig og lovlig myndighed. Men det ulykkelige Frankrig
forbød Bibelen og lyste dens disciple i band. I århundreder måtte principfaste og retsindige
mænd med stor intelligens og høj moral, som havde mod til at vedkende sig deres
overbevisning og tro, lide for sandheden, arbejde som slaver på galejerne, dø på bålet eller
rådne op i fængsler. Tusinder og atter tusinder reddede sig ved flugt. Og dette fortsatte i 250
år efter reformationens begyndelse. {MBF 224.1}
„I denne lange periode fandtes der næppe et slægtled af franskmænd, som ikke så
evangeliets disciple flygte for forfølgerens ubændige raseri og medbringe den intelligens,
kunstfærdighed, flid og orden, de som regel udmærkede sig ved — og som berigede de
lande, hvor de fandt et fristed. I samme udstrækning som de gav andre lande disse gaver,
blev deres eget land berøvet dem. Hvis de landflygtiges flid og dygtighed i disse tre
hundrede år havde dyrket Frankrigs jord; hvis deres kunstneriske forstand havde forbedret
Frankrigs varer; hvis deres skabende kraft og evne havde beriget Frankrigs litteratur og
173