Vredens Vin_da

Vredens Vin
Kapitel 26—Et reformarbejde
Profeten Esajas forudsiger den reform af hviledagen, der skal fuldføres i de sidste dage:
„Dette siger Herren: Tag vare på ret og øv retfærdighed; for min frelse er kommet nær, og
min retfærdighed skal snart åbenbares. Lykkelig den, der gør dette, det menneske, der
holder fast ved det, at holde sabbatten og ikke vanhellige den og vogte sig for at gøre noget
ondt.“ „Og de fremmede, der har sluttet sig til Herren, for at tjene ham og elske hans navn
og være hans tjenere, alle der holder sabbatten og ikke vanhelliger den, men holder fast ved
min pagt, dem fører jeg til mit hellige bjerg, og jeg giver dem glæde i mit bedehus.“1 {MBF
363.1}
Som det fremgår af sammenhængen, peger disse ord frem til den kristne æra. „Når jeg
samler Israels bortstødte, samler jeg andre dertil, til dets egen samlede flok.“2Her forudsiges
indsamlingen af hedningerne ved evangeliet. Og der udtales en velsignelse over dem, som
ærer sabbatten. Altså rækker pligten til at adlyde det fjerde bud til tiden efter Kristi
korsfæstelse, opstandelse og himmelfart — den tid, da hans tjenere skulle prædike det glade
budskab for alle folkeslag. {MBF 363.2}
Gennem samme profet siger Herren: „Jeg binder til for budskabet, jeg forsegler
belæringen hos mine disciple.“3Guds lovs segl findes i det fjerde bud. Det er det eneste af
de ti bud, der indeholder både lovgiverens navn og titel. Det erklærer, at han er himlens og
jordens Skaber og derfor frem for nogen anden har krav på ærefrygt og tilbedelse. Bortset
fra denne udtalelse indeholder de ti bud intet, der viser, ved hvis autoritet loven er givet. Da
pavedømmet ændrede sabbatten, blev seglet fjernet fra loven. Jesu disciple er kaldet til at
genoprette seglet ved at gengive det fjerde buds sabbat dens retmæssige plads som et minde
om Skaberen og et tegn på hans autoritet. {MBF 364.1}
„Til loven og til vidnesbyrdet!“ Antallet af modstridende læresætninger og teorier bliver
stadig større, men Guds lov er den eneste ufejlbarlige rettesnor, som alle meninger og teorier
skal prøves ved. Profeten siger: „Så skal den, der ingen morgenrøde ser, svare: ‘Til
belæringen og til budskabet!’“4 {MBF 364.2}
Atter lyder befalingen: „Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet!
Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder.“ Det er ikke den onde
verden, men dem, som Herren kalder „mit folk,“ der skal irettesættes for deres synder. Han
siger videre: „Mig søger de dag efter dag, de ønsker at kende mine veje; som et folk, der
øver retfærdighed og ikke svigter Guds bud, spørger de mig om lov og ret.“5Her er tale om
mennesker, der tror, at de er retfærdige — og tilsyneladende lægger megen vægt på at tjene
Gud. Men den strenge og højtidelige advarsel fra ham, der kender hjerterne, viser, at de
træder guddommelige forskrifter under fode. {MBF 364.3}
287