Vredens Vin_da

Vredens Vin
højdedragene. Langs murene lød skrig og gråd. Mennesker, som var segnefærdige af sult,
samlede deres sidste kræfter i et angstfyldt, fortvivlet skrig. {MBF 28.1}
Myrderiet inde i byen var endnu grusommere end det, der foregik udenfor. Mænd og
kvinder, gamle og unge, oprørere og præster, mennesker der kæmpede, og mennesker, der
bad, blev hugget ned uden forskel. Antallet af dræbte overgik antallet af dem, der dræbte.
Legionærerne måtte klatre over dynger af lig for at fortsætte tilintetgørelsen.46 {MBF 28.2}
Da templet var ødelagt, faldt hele byen hurtigt i romernes hænder. De jødiske ledere
forlod deres uindtagelige tårne, og Titus fandt dem rømmede. Han stirrede forundret på dem
og sagde, at det var Gud, der havde ladet dem falde i hans hånd, for selv de kraftigste
krigsmaskiner ville ikke have formået noget over for disse vældige fæstningsværker. Både
byen og templet blev revet ned til grunden, og den plads, hvor helligdommen havde ligget,
blev „pløjet som en mark.“4747 Under belejringen og det efterfølgende myrderi omkom
over en million jøder. De overlevende blev ført bort som fanger, solgt som slaver, slæbt til
Rom for at kaste glans over sejrherrernes triumftog, kastet for devilde dyr i amfiteatrene
eller spredt som hjemløse over hele jorden. {MBF 28.3}
Jøderne havde selv smedet deres lænker. De havde selv fyldt hævnens bæger. Den totale
ødelæggelse, der overgik dem som et folk, og alle de ulykker, som hjemsøgte dem i
adspredelsen, var blot høsten af det, de selv havde sået. Profeten siger: „Israel, … du
snublede i din skyld.“48Jødernes lidelser omtales ofte som en straf, der kom over dem på
Guds direkte befaling. På den måde forsøger den store bedrager at dække over sine egne
gerninger. Det var jødernes hårdnakkede forkastelse af Guds kærlighed og nåde, der var
årsag til, at han ikke længere kunne beskytte dem, og at Satan fik lov til at handle med dem
efter sin vilje. De frygtelige ødelæggelser var et udslag af Satans hævngerrige magt over
dem, der underkaster sig ham. {MBF 29.1}
Vi gør os ikke noget begreb om, hvor meget vi skylder Kristus for den fred og
beskyttelse, vi nyder. Det er fordi, Gud holder igen, at menneskeheden undgår at komme
fuldstændigt i Satans vold. De ulydige og utaknemlige har al mulig grund til at være Gud
taknemlige, fordi han i sin nåde og langmodighed holder den ondes grusomme,
ødelæggende kræfter i skak. Men når menneskene overskrider den guddommelige
tålmodigheds grænse, griber Gud ikke længere ind. Gud er ikke en bøddel, der står parat for
at straffe synderen for hans overtrædelse; men han overlader dem, der forkaster hans nåde,
til sig selv og lader dem høste det, de har sået. Enhver lysstråle, der forkastes, enhver
advarsel, som foragtes eller får lov til at gå upåagtet hen, enhver lidenskab, som man hæger
om, ja, al overtrædelse af Guds lov er en udsæd, som bringer sin uundgåelige høst. Når der
vedvarende bliver gjort modstand mod påvirkningen fra Guds Ånd, bliver den til sidst
trukket tilbage fra synderen, og så er der ingen kraft mere til at holde de onde lidenskaber
tilbage og ingen beskyttelse mod Satans ondskab og fjendskab. {MBF 29.2}
17