Vredens Vin_da

Vredens Vin
bestemte hensigt at myrde ham. En rasende pøbel havde samlet sig bevæbnet med køller og
sværd, fast besluttet på at slå ham ihjel, hvis det skulle lykkes ham at slippe fra rådet. Men
nogle civile embedsmænd og en deling soldater frelste ham. Tidligt næste morgen blev han
og hans ven sejlet til et sikkert sted på den anden side af søen. Således endte hans første
forsøg på at evangelisere Genève. {MBF 186.2}
Til det næste forsøg blev der valgt et mere ydmygt redskab — en ung mand af så
beskedent udseende, at han selv af reformationens venner blev køligt modtaget. Hvad kunne
sådan en udrette på et sted, hvor Farel var blevet forkastet? Hvordan kunne en mand med så
lidt mod og erfaring modstå et uvejr, som selv de modigste og stærkeste havde måttet flygte
for? „Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!“33„Det,
som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme.“ „For Guds dårskab
er visere end mennesker og Guds svaghed er stærkere end mennesker.“34 {MBF 187.1}
Froment begyndte som skolelærer. De sandheder, han lærte børnene i skolen, gentog de i
hjemmene. Snart kom forældrene for at få Bibelen forklaret, og efterhånden fyldtes
klasseværelset med opmærksomme tilhørere. Eksemplarer af Det Nye Testamente og
traktater blev udleveret gratis og nåede ud til mange, der ikke turde komme selv og lytte til
den nye lære. Efter nogen tid blev også Froment tvunget til at flygte, men de sandheder, han
havde forkyndt, havde fæstet rod i folkets sind. Reformationen var blevet plantet, og den
fortsatte med at vokse. Forkynderne vendte tilbage, og takket være deres gerning endte det
med, at Genève blev protestantisk. {MBF 187.2}
Byen havde allerede taget parti for reformationen, da Calvin efter lange vandringer og
mange omskiftelser kom til dens porte. Han havde aflagt et sidste besøg på sit fødested og
var på vej til Basel, da han opdagede, at den direkte vej var besat af Karl V’s tropper, så han
blev nødt til at tage en længere vej, der førte gennem Genève. {MBF 187.3}
Farel så Guds ledelse i dette. Skønt Genève havde antaget den reformerte tro, var der
stadig meget at udrette i byen. Det er ikke som samfund, men som enkeltpersoner,
mennesker omvendes til Gud. Genfødelsens gerning må ske i hjertet og samvittigheden ved
Helligåndens indflydelse — ikke ved rådsforsamlingers afgørelse. Genèves indbyggere
havde ganske vist forkastet romerkirkens myndighed, men de var ikke helt så villige til at
give afkald på de laster, som havde floreret under denne kirkes regime. At indføre
evangeliets rene principper og forberede dette folk til værdigt at indtage den plads, som
forsynet syntes at have beredt det, var ikke nogen let opgave. {MBF 187.4}
Farel var sikker på, at han i Calvin havde fundet en, han kunne samarbejde med om dette.
Han bønfaldt højtideligt den unge evangelist om at blive og arbejde i Genève. Calvin trak
sig forskrækket tilbage. Frygtsom og fredselskende som han var, gøs han for at komme i
berøring med genfernes tapre, uafhængige og til tider voldsomme temperament. Hans svage
helbred og hans ønske om at bruge det meste af sin tid til studier fik ham til at foretrække et
144