Vredens Vin_da

Vredens Vin
Kapitel 30—Fjendskab mellem mennesket og djævelen
„Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes; Hendes
afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.“1Den guddommelige
dom, der blev afsagt over Satan efter syndefaldet, var også en profeti, som gælder for alle
tidsaldre helt til endens tid, og den forudsagde den store strid, som alle jordens slægter skal
deltage i. {MBF 405.1}
Gud erklærer: „Jeg sætter fjendskab.“ Dette fjendskab næres ikke naturligt. Da
mennesket overtrådte Guds lov, blev dets natur ond, det var i harmoni og ikke i
uoverensstemmelse med Satan. Der findes ikke noget naturligt fjendskab mellem det
syndige menneske og syndens ophavsmand. De blev begge onde ved frafald. Den frafaldne
finder kun hvile, når han opnår sympati og støtte ved at forlede andre til at følge sit
eksempel. Derfor slutter faldne engle og onde mennesker sig sammen i et fortvivlet
fællesskab. Hvis Gud ikke havde grebet ind, ville Satan og mennesket have sluttet sig
sammen imod himlen. I stedet for at nære fjendskab mod Satan ville hele menneskeslægten
have sluttet sig sammen med ham i oprør mod Gud. Satan fristede mennesket til at synde —
ligesom han havde fristet englene til at gøre oprør — fordi han ønskede allierede i sin kamp
mod himlen. Der var ingen uenighed mellem ham og de faldne engle, hvad deres had til
Kristus angik. Skønt de var uenige på alle andre punkter, var de fuldstændig enige om at
gøre oprør mod universets Herskers autoritet. Men da Satan hørte erklæringen om, at der
skulle være fjendskab mellem ham og kvinden og mellem hendes sæd og hans sæd, vidste
han, at hans anstrengelser for at fordærve menneskets natur ville blive modarbejdet — at
mennesket ville blive gjort i stand til at modstå hans magt. {MBF 405.2}
Satans fjendskab til menneskeslægten skyldes, at de gennem Kristus er genstand for
Guds kærlighed og barmhjertighed. Han ønsker at ødelægge Guds plan for menneskets
frelse og at vanære Gud ved at ødelægge og besudle hans værk. Han vil skabe sorg i himlen
og fylde jorden med jammer og ødelæggelse. Og han påstår, at al denne elendighed er
resultatet af, at Gud skabte mennesket. {MBF 406.1}
Det er den nåde, som Kristus indgiver sjælen, der skaber menneskets fjendskab mod
Satan. Uden denne forvandlende nåde og kraft ville mennesket fortsat være Satans træl —
parat til at udføre hans befalinger. Men det nye princip i sjælen skaber konflikt, hvor der før
var fred. Den kraft, Kristus bibringer, gør mennesket i stand til at modstå den tyranniske
tronraner. Hver den, der afskyr synden i stedet for at elske den og modstår og overvinder de
lidenskaber, som har behersket sjælen, fremviser virkningen af den guddommelige
påvirkning. {MBF 406.2}
Modsætningsforholdet mellem Kristi ånd og Satans ånd, blev demonstreret mest slående
ved verdens modtagelse af Jesus. Det var ikke så meget, fordi Jesus manglede jordisk
320