Vredens Vin_da

Vredens Vin
deres mænds bål, og mens han pintes af ilden, hviskede de trøstende ord eller sang salmer
for at styrke ham. Unge piger lagde sig levende i graven, som om de havde lagt sig til at
sove i deres soveværelse, eller de gik på skafottet eller bålet klædt i deres fineste tøj, som
skulle de til deres bryllup.“5 {MBF 193.4}
Ligesom i de dage, da hedenskabet søgte at udrydde evangeliet, var de kristnes blod
evangeliets udsæd.6Forfølgelsen bidrog til at forøge de troendes antal. År efter år
fremturede regenten i sine grusomheder, næsten drevet til vanvid af folkets uovervindelige
standhaftighed, men det var forgæves. Under den ædle Vilhelm af Oranien bragte
revolutionen endelig Holland frihed til at dyrke Gud. {MBF 194.1}
I Piemontes bjerge, på Frankrigs sletter og på Hollands kyster var det tilhængernes blod,
der markerede evangeliets fremgang. Men i de nordiske lande fik reformationen et mere
fredeligt forløb. Studenter, som vendte hjem fra Wittenberg, bragte reformationen til
Skandinavien. Udgivelsen af Luthers skrifter spredte lys, og Nordens jævne og hårdføre folk
vendte sig fra Roms fordærvelse og overtro for at byde renheden, enkelheden og Bibelens
livgivende sandheder velkommen. {MBF 194.2}
„Danmarks reformator“, Hans Tausen, var bondesøn. Drengen viste tidligt tegn på en
særlig god forstand. Han tørstede efter en uddannelse, men forældrenes kår hindrede ham i
at få en sådan, og han blev sat i kloster. Her vandt hans rene liv, flid og troskab priorens
bevågenhed. En eksamen viste, at hans begavelse gjorde ham egnet til en fremtid i kirkens
tjeneste. Man besluttede at give ham en uddannelse ved et tysk eller hollandsk universitet,
og han fik selv lov at vælge hvilket. Dog med ét forbehold: Han måtte ikke rejse til
Wittenberg. Kirkens discipel skule ikke udsættes for kætteriets fare, sagde munkene. {MBF
194.3}
Tausen rejste til Køln, der på den tid, ligesom nu, var en af katolicismens højborge. Han
fik fat i Luthers skrifter, som han læste med undren og glæde, og han ønskede brændende at
blive undervist af Luther selv. Men for at opnå dette måtte han risikere at krænke sin prior
og gå glip af hans støtte. Han var dog ikke længe om at tage sin beslutning, og inden længe
var han indskrevet som student ved universitetet i Wittenberg. {MBF 194.4}
Ved hjemkomsten til Danmark vendte han tilbage til sit kloster. Endnu mistænkte ingen
ham for at være lutheraner. Han røbede ikke sin hemmelighed, men forsøgte uden at vække
sine kammeraters fordomme at føre dem til en renere tro og et mere helligt liv. Han åbnede
Bibelen og forklarede dens sande betydning. Han prædikede Kristus for dem som synderens
retfærdiggørelse og eneste håb om frelse. Stor var priorens harme, da han jo havde gjort sig
store forhåbninger om at se Tausen som Roms forkæmper. Straks blev Hans Tausen flyttet
fra sit eget kloster til et andet og spærret inde i sin celle under streng bevogtning. {MBF
194.5}
150