Vredens Vin_da

Vredens Vin
kendsgerning en tanke, den kendsgerning, som har fyldt hele himlen med fryd og glæde —
at menneskers frelser nu snart kommer til jorden. {MBF 251.4}
Intet tyder på, at menneskene venter Kristi komme. Der er ikke gjort forberedelser til at
modtage Livets Fyrste. Fuld af undren er det himmelske sendebud lige ved at vende tilbage
med dette sørgelige budskab, da han i det samme får øje på hyrder, der holder nattevagt over
deres hjord. De ser op mod den stjernebesatte himmel, mens de tænker på profetien om den
kommende Messias, og de længes efter verdens frelsers komme. Her er nogle, som er rede
til at tage imod det himmelske budskab. Pludselig viser Herrens engel sig og forkynder det
glade budskab. En himmelsk herlighed oplyser stedet, en utallig engleskare kommer til syne
— og som om glæden er for stor til at forkyndes af ét himmelsk sendebud, løfter tusinder af
stemmer sig til den hymne, som de frelste fra alle folkeslag engang skal synge: „Ære være
Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag.“60 {MBF 252.1}
Hvilken lærdom rummer ikke denne vidunderlige beretning fra Betlehem! Hvor den dog
irettesætter vor vantro, vor stolthed og selvtilstrækkelighed. Hvor den dog formaner os til at
være agtpågivende, så vi ikke på grund af syndig ligegyldighed overser tidernes tegn og
ikke kender vor besøgelsestid. {MBF 252.2}
Det var ikke kun på Judæas høje og blandt fattige hyrder, at englene fandt mennesker, der
afventede Messias’ komme. Også blandt hedningerne var der nogle, som ventede på ham.
Det var Østens filosoffer, kloge, rige, ædle mænd, naturforskere, som havde set Gud i hans
hænders værk. De havde i de hebraiske skrifter læst om den stjerne, som skulle opgå af
Jakob, og ventede længselsfuldt på ham, der ikke kun skulle blive „Israels trøst,“ men „et
lys, til åbenbaring for hedninger,“ og blive „til frelse til jordens ende.“61De søgte lys, og
lyset fra Guds trone oplyste deres vej. Mens Jerusalems præster og rabbinere, der skulle
vogte og udlægge sandheden, var hyllet i mørke, ledte stjernen fra himlen disse fremmede til
den nyfødte konges fødested. {MBF 252.3}
Det er „for dem, som venter på ham,“ at Kristus „anden gang vil komme til syne, ikke for
syndens skyld, men for at frelse.“62Heller ikke budskabet om Frelserens genkomst blev
betroet til folkets religiøse ledere. De havde undladt at bevare deres forbindelse med Gud og
nægtet at tage imod lys fra himlen; derfor var de ikke blandt dem, som Paulus beskriver:
„Men I, brødre! er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv. I er jo alle
lysets børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket.“63 {MBF 252.4}
Vægterne på Zions mure burde have været de første til at forstå budskabet om Frelserens
komme, de første til at hæve deres stemmer for at forkynde, at han var nær og de første til at
formane folket til at forberede sig på hans komme. Men de drømte ubekymrede om fred og
tryghed, mens folket sov i deres synder. Jesus så sin menighed som et goldt figentræ med
prangende løv, men uden frugt. Troens udvendige former blev iagttaget, men sand
ydmyghed, anger og tro — som alene kunne gøre gudsdyrkelsen velbehagelig for Gud —
197