Vredens Vin_da

Vredens Vin
profeten således til Israel: „Blandt folkene fik du ry for din skønhed, som var fuldendt ved al
den pragt, jeg havde iført dig, siger Herren.“ Men de faldt på grund af den attrå, som også
har været Israels forbandelse og ruin — ønsket om at efterligne de gudløse og vinde verdens
venskab. „Men i tillid til din skønhed og dit ry gav du dig til at hore.“12 {MBF 307.1}
Mange af de protestantiske trossamfund følger romerkirkens eksempel og har et
usømmeligt forhold til „jordens konger“ — statskirkerne ved deres usømmelige forhold til
regeringerne — andre trossamfund ved at søge verdens gunst. Navnet „Babylon“ —
forvirring — kan med rette hæftes på disse samfund, der alle hævder, at de har fået deres
læresætninger fra Bibelen, men alligevel er opdelt i næsten utallige sekter med
modstridende trosbekendelser og teorier. {MBF 307.2}
De trossamfund, der skilte sig ud fra romerkirken, har ikke blot et syndigt forhold til
verden — de har også andre træk fælles med denne. {MBF 307.3}
I et katolsk skrift står der: „Hvis romerkirken har gjort sig skyldig i afgudsdyrkelse i
forhold til helgenerne, har dens datter, den engelske statskirke, lige så meget at bebrejde sig,
for den har ti kirker, der er viet til Jomfru Maria, for hver én, der er viet til
Kristus.“13 {MBF 307.4}
Og Dr. Hopkins siger i „A Treatise on the Millennium“ (En afhandling om
tusindårsriget): „Der er ingen grund til at tro, at den antikristelige ånd og praksis kun findes
i den kirke, der kaldes romerkirken. De protestantiske kirker rummer meget antikristeligt og
er langtfra reformeret fra … fordærv og ondskab.“14 {MBF 308.1}
Om den presbyterianske kirkes adskillelse fra romerkirken skriver dr. Guthrier: „For 200
år siden marcherede vor kirke med en bibel på sit banner og med mottoet ‘Ransag Bibelen’
ud gennem romerkirkens porte. Og derefter stiller han det betydningsfulde spørgsmål: ‘Kom
de rene ud af Babylon?’“15 {MBF 308.2}
Og Spurgeon siger: „Den engelske statskirke synes at være fuldstændigt gennemsyret af
sakramentalisme (højkirkelige tendenser inden for protestantismen), mens de kirkesamfund,
der har forladt den, synes at være lige så langt ude i filosofisk vantro. Mange, af hvem vi
ikke havde ventet det, vender sig bort fra troens grundlæggende principper. Jeg tror helt
bestemt, at selve Englands hjerte er undermineret af en forkastelig vantro, der stadig drister
sig til at bestige prædikestolen og kalde sig for kristen.“ {MBF 308.3}
Hvad var årsagen til det store frafald? Hvorledes tog kirken fra første færd afstand fra
evangeliets enkelhed? Ved at rette sig efter hedenske traditioner for at gøre det lettere for
hedningerne at antage den kristne tro. Selv apostlen Paulus sagde: „Allerede nu virker
lovløshedens hemmelighed.“16Så længe apostlene levede, forblev kirken forholdsvis ren,
men „hen imod slutningen af det andet århundrede fik de fleste menigheder en ny form. Den
oprindelige enkelhed forsvandt, og da de gamle disciple gik bort, trådte deres børn og
243