Vredens Vin_da

Vredens Vin
værdige“ til livets opstandelse, er „salige og hellige.“ „Dem har den anden død ingen magt
over.“29Men de, der ikke ved anger og tro har fået tilgivelse, skal lide straffen for deres
overtrædelse — „syndens løn.“ Deres straf er forskellig i varighed og strenghed, alt efter
deres gerninger, men den vil slutte med den anden død. Da det er uforeneligt med Guds
retfærdighed og nåde at frelse synderen i hans syndige tilstand, berøver han ham det liv, han
har forspildt i overtrædelse og vist sig uværdig til. David siger: „Kun et øjeblik, så er det
ude med den uretfærdige, ser du efter, hvor han boede, så er han der ikke mere.“ Og en
anden siger, at de skal „blive, som havde de aldrig været til.“30Vanærede synker de ned i en
håbløs, evig glemsel. {MBF 437.1}
Således bliver der gjort en ende på synden og al den sorg og elendighed, den har forvoldt.
Salmisten siger: „Du gjorde det af med de ugudelige, deres navn har du udslettet for evig og
altid.“31Da Johannes i Åbenbaringen ser frem til evigheden, hører han alle skabninger i
himlen og på jorden synge en lovsang, der ikke forstyrres af en eneste mislyd. Alle
skabninger i himlen og på jorden hørtes tilskrive Gud æren.32Der vil ikke mere være nogen
fortabte sjæle, som i evige pinsler spotter Gud. Ingen skrig fra elendige skabninger i helvede
skal blande sig med de frelstes sang. {MBF 437.2}
Læren om bevidsthed i døden er baseret på den fejlagtige tro på naturlig udødelighed, og
denne lære er ligesom læren om den evige pine i modstrid med Bibelen, den sunde fornuft
og enhver menneskelig følelse. Ifølge denne populære opfattelse ved de frelste i himlen
besked med alt, hvad der sker på jorden, og især med de venners liv, som de efterlod. Men
hvordan kunne det være en glæde for de døde at kende de levendes genvordigheder, at se de
synder, deres kære begår, og at se dem lide under livets sorger og skuffelser? Hvordan
kunne de nyde himlens salighed, hvis de vågede over deres venner på jorden? Og hvor
afskyelig er ikke den tro, at i det øjeblik den ubodfærdige forlader legemet, bliver han
nedstyrtet i Helvedes ild! Hvilken forfærdelig rædsel må denne tanke ikke vække hos dem,
der ser deres venner dø uforberedt blot for at gå ind til evig sorg og synd! Denne afskyelige
tanke har drevet mange til vanvid. {MBF 437.3}
Hvad siger Bibelen om disse spørgsmål? David erklærer, at mennesket er uden
bevidsthed i døden. „De udånder og vender tilbage til jorden, og den dag er deres planer
blevet til intet.“33Salomo afgiver samme vidnesbyrd: „For de levende ved, at de skal dø,
men de døde ved ingenting!“ „Både deres kærlighed, deres had og deres misundelse er
allerede gået til grunde; de får i al fremtid ikke del i noget af det, der sker under solen.“ „I
dødsriget, hvor du går hen, er der ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller
visdom.“34 {MBF 438.1}
Da Ezekias som svar på bøn fik lagt 15 år til sit liv, priste den taknemmelige konge Gud
for hans store nåde. I sin takkesang siger han, hvorfor han glæder sig sådan: „Dødsriget
takker dig ikke, døden lovpriser dig ikke; de, der gik ned i graven, kan ikke håbe på din
344