Vredens Vin_da

Vredens Vin
respektere. Ægteskabsløftet ville ikke mere være et helligt værn for familien. Den, der
kunne, ville tage sin næstes hustru med vold, hvis han ønskede det. Det femte bud ville blive
tilsidesat sammen med det fjerde. Børn ville ikke vige tilbage for at tage deres forældres liv,
hvis de ved at gøre det, kunne opfylde deres fordærvede ønsker. Den civiliserede verden
ville blive til en bande røvere og mordere, og fred, hvile og lykke ville være forvist fra
jorden. {MBF 471.3}
Den lære, der går ud på, at mennesker ikke behøver at adlyde Guds bud, har allerede
svækket styrken i de moralske forpligtelser og åbnet syndens sluseporte på jorden.
Lovløshed, udsvævelser og korruption strømmer ind over os som en flodbølge. Satan
arbejder i familielivet. Hans banner vajer selv i såkaldte kristne hjem. Der findes
misundelse, ond mistanke, hykleri, kulde, strid, tillidsbrud og uhæmmede lidenskaber. Alle
de religiøse principper, der skulle danne grundlaget for og rammen om samfundslivet, er
som en vaklende bygning, der er lige ved at styrte sammen. Når de værste forbrydere
kommer i fængsel, bliver de ofte genstand for opmærksomhed og får tilsendt gaver, som om
de havde opnået en misundelsesværdig udmærkelse. Deres liv og karakter omtales alle
vegne. Pressen offentliggør detaljer i forbrydelsernes afskyelige ondskab og indvier på den
måde andre i, hvordan man bedrager, myrder og røver; og Satan fryder sig over sine
djævelske planers fremgang. Blind ondskab, manglende respekt for livet, det stadig
voksende, frygtelige umådehold og forbrydelser af alle slags burde vække alle, der frygter
Gud, og få dem til at spørge, hvad der kan gøres for at standse ondskabens flodbølge. {MBF
472.1}
Domstole er korrupte. Mænd i ledende stillinger lader sig lede af begærlighed og
sanselighed. Mangel på mådehold har svækket manges evner, så Satan næsten har fuld
kontrol over dem. Jurister er fordærvede; de lader sig bestikke og bliver vildledt.
Drukkenskab, udsvævelser, misundelse og uhæderlighed af enhver art findes blandt dem,
der administrerer lovene. „Retten er trængt tilbage, og retfærdigheden holder sig langt borte;
for sandhed snubler på torvet, og ærlighed kan ikke komme frem.“2 {MBF 472.2}
Den uretfærdighed og det åndelige mørke, der herskede under romerkirkens overhøjhed,
var det uundgåelige resultat af at undertrykke Skriften. Men hvor finder man årsagen til den
udbredte vantro, forkastelsen af Guds lov og den deraf følgende fordærvelse under
evangeliets fulde lys på en tid, hvor der hersker fuld trosfrihed? Nu, hvor Satan ikke længere
kan beherske verden ved at fratage den Skriften, bruger han andre midler for at opnå samme
resultat. At nedbryde troen på Bibelen tjener hans hensigt lige så godt som at tilintetgøre
selve Bibelen. Ved at udbrede den tro, at Guds lov ikke gælder, lykkes det ham lige så godt
at få mennesker til at overtræde den, som hvis de havde været helt uvidende om den. Og
ligesom i svundne tider har han fremmet sine planer gennem kirken. Tidens religiøse
organisationer nægter at høre på de upopulære sandheder, der fremgår tydeligt af Skriften,
og for at bekæmpe dem har de antaget fortolkninger og indtaget standpunkter, som har
371