Vredens Vin_da

Vredens Vin
arbejde nogle få år endnu. Han var også klar over, at han ville møde megen modstand; men
han gik uforfærdet videre opildnet af løfterne i Guds Ord. Ved Guds særlige forsyn var han
forblevet i fuld besiddelse af sine åndsevner, og med sin rige erfaring var han til fulde
forberedt på denne, sit livs største opgave. Mens hele kristenheden var i oprør, helligede
reformatoren sig i præsteboligen i Lutterworth den opgave, han havde fået tildelt, uden at
ænse det uvejr, som rasede udenfor. {MBF 72.2}
Til sidst var opgaven løst — den første engelske bibeloversættelse nogen sinde var
færdig. Guds ord var blevet tilgængeligt for det engelske folk. Nu frygtede Wicliff hverken
fængslet eller bålet. Han havde skænket det engelske folk et lys, som aldrig skulle blive
slukket. Ved at give sine landsmænd Bibelen gjorde han mere for at bryde uvidenhedens og
lastens lænker og for at befri og højne landet, end selv den mest strålende sejr på
slagmarken nogen sinde havde gjort. {MBF 72.3}
Bogtrykkerkunsten var endnu ikke opfundet. Derfor var det en vanskelig og tidkrævende
opgave at mangfoldiggøre Bibelen. Men interessen for bogen var så stor, at mange frivilligt
tilbød at hjælpe med at skrive den af. Man havde det største besvær med at dække
efterspørgslen. Nogle mere velhavende ønskede hele Bibelen; andre købte kun dele af den. I
mange tilfælde skaffede flere familier sig et eksemplar i fællesskab, og Wicliffs bibel blev
hurtigt spredt i hjemmene. {MBF 72.4}
Nu blev der appelleret til folks fornuft, og de underkastede sig ikke længere blindt pavens
dogmer. Wicliff underviste nu i protestantismens karakteristiske læresætninger, nemlig
frelse ved tro på Kristus og Skriftens ufejlbarlighed. De prædikanter, han havde sendt ud,
udbredte Bibelen og reformatorens skrifter, og deres arbejde bar så rig frugt, at næsten
halvdelen af den engelske befolkning antog den nye tro. {MBF 73.1}
De kirkelige myndigheder blev forfærdede, da den nye udgave af Bibelen forelå. Her
stod de over for en magt, som var større end Wicliffs — og deres våben formåede kun lidt
imod den. Dengang fandtes der ingen lov i England, som forbød Bibelen, da den aldrig før
havde været udgivet på engelsk. Senere blev der udstedt en sådan lov, som blev strengt
håndhævet. Men indtil videre var det muligt at udbrede Guds ord trods præsternes
modstand. {MBF 73.2}
Pavens folk smedede nye rænker for at bringe Wicliff til tavshed. Han blev stævnet for
tre forskellige domstole, men uden resultat. En synode af biskopper erklærede hans skrifter
for kætterske. Det lykkedes dem at få den unge kong Richard II over på deres side, og der
blev udstedt et kongeligt dekret, som idømte alle, der hyldede den forkætrede lære,
fængselsstraf. {MBF 73.3}
Fra synoden appellerede Wicliff til parlamentet. Uden frygt anklagede han præstevældet
for det nationale råd og krævede reformering af de enorme misligheder, som kirken
51