Vredens Vin_da

Vredens Vin
Kapitel 36—Den forestående kamp
Lige fra begyndelsen af den store strid i himlen har det været Satans hensigt at omstyrte
Guds lov. Det var med dette for øje, han begyndte sit oprør mod Skaberen, og siden han
blev nedstyrtet fra himlen, har han fortsat den samme kamp på jorden. At bedrage
menneskene og få dem til at overtræde Guds lov er det mål, han stadig forfølger. Hvad enten
dette mål nås ved at forkaste hele loven eller kun én af dens forskrifter, vil det endelige
resultat blive det samme. Den, som „fejler blot på ét punkt,“ viser foragt for hele loven; hans
indflydelse og eksempel er og bliver overtrædelsen; han „er blevet skyldig i dem
alle.“1 {MBF 469.1}
I sine forsøg på at vække foragt for de guddommelige love har Satan forvansket Bibelens
lære, og vildfarelser indgår i troen hos tusinder, der bekender sig til at tro på Skriften. Den
sidste store konflikt mellem sandhed og vildfarelse er kun den endelige styrkeprøve i den
langvarige strid om Guds lov. Denne kamp er ved at begynde — en kamp mellem
menneskers love og Jahves bud, mellem Bibelens religion og myters og traditioners
religion. {MBF 469.2}
De kræfter, der skal samles i denne kamp mod sandhed og retfærdighed, er nu i fuld
gang. Guds hellige ord, der er blevet bevaret for os under så mange lidelser og så meget
blod, værdsættes kun lidt. Bibelen er inden for alles rækkevidde, men det er kun få, der
virkelig vedkender sig den som en vejleder for livet. Vantroen breder sig i en forfærdende
grad, ikke blot i verden, men også inden for kirken. Mange fornægter selve den kristne tros
grundlæggende principper. De store kendsgerninger vedrørende skabelsen, som de
fremstilles af de inspirerede skribenter: menneskets fald, forsoningen og Guds lovs evige
gyldighed afvises enten helt eller delvist af en stor del af verdens bekendende kristne.
Tusinder, som roser sig af deres klogskab og frigjorthed, anser det for et tegn på svaghed at
tro ubetinget på Bibelen. De mener, det viser en overlegen begavelse og lærdom at
fremsætte smålig kritik af Skriften, og at bortforklare dens mest betydningsfulde sandheder
eller sige, at de kun har en åndelig betydning. Mange præster lærer deres menighed og
mange lærere deres elever, at Guds lov er ændret eller ophævet. Det anses for latterligt og
foragteligt at tro, at dens krav stadig gælder og skal adlydes bogstaveligt. {MBF 469.3}
Ved at forkaste sandheden forkaster mennesker sandhedens ophavsmand. Ved at træde
Guds lov under fode fornægter de Lovgiverens myndighed. Man kan lige så godt skabe sig
en afgud af falske lærdomme og teorier som af træ eller sten. Ved at fremstille et falsk
billede af Guds væsen får Satan mennesker til at opfatte hans personlighed helt forkert.
Mange mennesker har sat et filosofisk afgudsbillede på Jahves trone, mens den levende
Gud, som han er åbenbaret i sit ord, i Kristus og i skaberværket, kun dyrkes af få. Tusinder
gør naturen til deres gud, mens de afviser naturens Gud. I den kristne verden i dag eksisterer
afgudsdyrkelse i lige så høj grad som på Elias’ tid i det gamle Israel, omend i en anden
369