Vredens Vin_da

Vredens Vin
flodbølger og jordskælv, alle vegne og under tusind forskellige former udøver Satan sin
magt. Han ødelægger kornhøsten med hungersnød og elendighed til følge. Han spreder
dødbringende pest i luften, og tusinder omkommer af pesten. Sådanne hjemsøgelser vil blive
stadig hyppigere og mere ødelæggende. Både mennesker og dyr vil gå til grunde. „Jorden
sørger og visner, … himlen og jorden sygner hen. Jorden er vanhelliget af sine beboere, for
de har overtrådt loven, tilsidesat budet og brudt den evige pagt.“3 {MBF 475.3}
Derpå vil den store bedrager overbevise mennesker om, at alle disse ulykker skyldes
dem, der tjener Gud. De, der har nedkaldt himlens vrede, vil beskylde dem, hvis lydighed
mod Guds bud er en stadig bebrejdelse mod overtræderne, for at være skyld i alle deres
vanskeligheder. Det skal hedde sig, at mennesker krænker Gud ved ikke at helligholde
søndagen, at det er denne synd, der har medført ulykker, som ikke holder op, før
helligholdelsen af søndagen bliver tvungen. Samt at de, der kommer med det fjerde buds
krav og ødelægger ærbødigheden for søndagen, er folkets plageånder, der hindrer dem i at
genvinde Herrens gunst og verdslig fremgang. Sådan gentages de beskyldninger, der i gamle
dage blev rettet mod Guds tjenere, og med lige så god grund: „Så snart Akab fik øje på
Elias, sagde han til ham: ‘Nå, der er du, som styrter Israel i ulykke!’ Han svarede: ‘Det er
ikke mig, der styrter Israel i ulykke, men dig og din fars hus, fordi I har svigtet Herrens
befalinger, og fordi du følger Ba’alerne.’“4Når folkets vrede vækkes ved falske
beskyldninger, vil de behandle Guds sendebud på samme måde, som det frafaldne Israel
behandlede Elias. {MBF 475.4}
Den undergørende magt, som viser sig gennem spiritismen, vil bruge sin indflydelse
imod alle dem, der vælger at adlyde Gud mere end mennesker. Meddelelser fra ånderne vil
hævde, at Gud har sendt dem for at overbevise dem, der forkaster søndagen, om deres
fejltagelse, og indskærpe, at landets love skal adlydes som Guds lov. De vil beklage den
store ondskab i verden og støtte de religiøse lederes udtalelser om, at de dårlige moralske
tilstande skyldes søndagens vanhelligelse. De vil ophidse til stor vrede mod alle, der nægter
at godkende deres vidnesbyrd. {MBF 476.1}
Satans politik i den sidste kamp mod Guds folk er den samme, som han brugte ved
begyndelsen af den store kamp i himlen. Han foregav at søge at fremme det guddommelige
styres stabilitet, mens han i hemmelighed satte alt ind på at omstyrte det. Og han beskyldte
de trofaste engle for det, han selv søgte at gennemføre. Den samme bedrageriske politik har
præget den katolske kirkes historie. Den har foregivet at handle som himlens viceregent,
mens den søgte at ophøje sig selv over Gud og at forandre hans lov. Under romerkirkens
herredømme blev de, der led døden for deres troskab mod evangeliet, erklæret for
forbrydere. De blev anset for at være i forbund med Satan, og man søgte på alle tænkelige
måder at sværte dem til, for at de i andres øjne — ja selv i deres egne — skulle se ud som de
værste forbrydere. Således vil det også være nu. Idet Satan søger at tilintetgøre dem, der
374