Vredens Vin_da

Vredens Vin
hvem der siger det rette, og hvem der siger det forkerte? … Hvordan? … Sandelig ved Guds
ord.“3 {MBF 200.3}
En lærd katolsk doktor indledte kort tid efter en ordstrid med ham og sagde: „Vi må
hellere undvære Guds love end pavens.“ Tyndale svarede: „Jeg vil trodse paven og alle hans
love; og hvis Gud vil spare mit liv, skal jeg sørge for, at den dreng, som går bag ploven,
inden mange år ved mere om Skriften end I!“4Han havde sat sig for at give folket Det Nye
Testamente på deres eget sprog og begyndte straks på arbejdet. Da han blev fordrevet fra sit
hjem, tog han til London og fortsatte en tid uforstyrret sit arbejde dér. Men katolikkernes
forfølgelse tvang ham igen til at flygte. Hele England syntes lukket for ham, og han
besluttede at søge ly i Tyskland. Her påbegyndte han trykningen af Det Nye Testamente på
engelsk. To gange blev hans arbejde standset, men når det blev ham forbudt at trykke i én
by, rejste han til en anden. Til sidst nåede han til Worms, hvor Luther få år i forvejen havde
forsvaret evangeliet over for rigsdagen. I denne by havde reformationen mange venner, og
her fortsatte Tyndale sit arbejde uhindret. Snart var de første tre tusind eksemplarer af Det
Nye Testamente færdige, og senere på året fulgte endnu et oplag. {MBF 200.4}
Med stor alvor og udholdenhed fortsatte han sit arbejde. Skønt de engelske myndigheder
bevogtede havnene strengt, blev Guds ord på forskellig måde bragt til London og derfra
spredt ud over landet. Katolikkerne prøvede at undertrykke sandheden, men forgæves.
Biskoppen af Durham købte hos en boghandler, der var Tyndales ven, på én gang hele hans
lager af bibler for at tilintetgøre dem i den tro, at det ville forhindre arbejdet. Men for de
penge, han betalte, blev der købt materiale til en ny og bedre udgave, som ellers ikke kunne
være udgivet. Da Tyndale senere blev fængslet, tilbød man ham friheden på den betingelse,
at han skulle røbe navnene på dem, som havde hjulpet ham at dække udgifterne ved
trykningen af biblerne. Han svarede, at biskoppen af Durham havde gjort mere for ham end
nogen anden. Ved at betale en høj pris for de resterende bøger havde han gjort det muligt for
ham at fortsætte med godt mod. {MBF 201.1}
Tyndale blev forrådt i sine fjenders hænder og var engang fængslet i mange måneder. Til
sidst vidnede han for sin tro ved martyrdøden; men de våben, han smedede, har gjort det
muligt for andre at kæmpe sig frem gennem de kommende århundreder helt op til vore
dage. {MBF 201.2}
Latimer hævdede fra prædikestolen, at Bibelen burde læses på folkets eget sprog.
„Forfatteren af Den hellige Skrift,“ sagde han, „er Gud selv,“ og denne skrift er mægtig og
evig som dens ophav. „Der er ingen konge, kejser, øvrighed eller hersker, … som ikke er
forpligtet til at adlyde hans hellige ord.“ „Lad os ikke gå omveje, men lad Guds ord vise os
vej, lad os ikke gå i vore forfædres fodspor, eller søge efter det, de gjorde, men efter det, de
burde have søgt.“55 {MBF 201.3}
154