Vredens Vin_da

Vredens Vin
givet, jo dybere er mørket hos dem, der forvansker eller forkaster det. Et studium af Bibelen
suppleret med oprigtig bøn ville vise protestanterne pavemagtens sande karakter og de ville
komme til at afsky den. Men mange er så kloge i egen overbevisning, at de ikke føler trang
til at søge Gud, for at kunne erkende sandheden. Skønt de smigrer sig med at være så
oplyste, er de uvidende både om Skriften og om Guds kraft. For at berolige deres
samvittighed, tyr de til det, der er mindst åndeligt og ydmygende. Hvad de ønsker, er en
metode til at glemme Gud, der skal se ud som en metode til at huske ham. Pavemagten
egner sig udmærket til at opfylde deres ønsker. Den passer for to slags mennesker og
omfatter næsten hele verden — de, der vil frelses ved deres egne fortjenester, og dem, der
vil frelses i deres synder. Dette er hemmeligheden ved denne kirkes magt. {MBF 460.3}
En tid med stort åndeligt mørke har vist sig at være gunstig for pavemagten. Man vil dog
komme til at se, at en tid med stort åndeligt lys er lige så gunstig for dens fremgang. Før i
tiden, da mennesker ikke ejede Guds ord og ikke kendte sandheden, handlede de i blinde, og
tusinder blev indfanget uden at opdage det net, der var spændt ud for fødderne af dem. Nu
lader mange sig blænde af menneskelige spekulationer, „såkaldt videnskab.“ De opdager
ikke fælden og går lige i den, som var de blinde. Det var Guds hensigt, at menneskets
intellektuelle evner skulle anses for en gave fra Skaberen og bruges i sandhedens og
retfærdighedens tjeneste. Men når stolthed og ærgerrighed næres, og man sætter sine egne
teorier over Guds ord, kan oplysning være til større skade end uvidenhed. Derfor vil vor tids
falske videnskab, som undergraver troen på Bibelen, vise sig at have lige så stort held til at
berede vejen for antagelsen af den katolske lære med dens tiltalende former, som
uvidenheden havde det i dens storhedstid i middelalderen. {MBF 460.4}
I de bevægelser, der nu er under udvikling i De forenede Stater for at sikre statens støtte
til kirkens institutioner og skikke, følger protestanterne i katolikkernes fodspor. Ja, mere end
det: de åbner døren for pavemagten, så den i det protestantiske Amerika kan vinde det
overherredømme tilbage, som den har mistet i den gamle verden. Og det, der giver disse
bevægelser endnu større betydning, er den kendsgerning, at deres hovedformål er tvungen
søndagshelligholdelse — en skik, der har sin oprindelse i romerkirken, og som denne kalder
et tegn på sin myndighed. Det er romerkirkens ånd — den ånd, der retter sig efter verdslige
skikke og sætter menneskers traditioner over Guds bud — der gennemsyrer de
protestantiske kirker og forleder dem til at arbejde på samme måde for søndagens ophøjelse,
som pavekirken allerede har gjort det. {MBF 461.1}
Hvis læseren ønsker at kende de midler, der vil blive brugt i den forestående kamp,
behøver han kun at studere beretningerne om, hvilke midler Rom anvendte i samme hensigt
i de svundne tider. Hvis han vil vide, hvordan katolikker og protestanter i forening vil
behandle dem, der forkaster deres dogmer, lad ham da se, hvilken ånd Rom lagde for dagen
over for sabbatten og dens forsvarere. {MBF 461.2}
362