Vredens Vin_da

Vredens Vin
rigsdagen om, at enhver uretfærdighed mod ham ville true rigets fred, ja selv tronens
sikkerhed. {MBF 132.2}
Frederik af Sachsen indtog en tilstræbt reserveret holdning, uden at afsløre sine virkelige
følelser over for reformatoren, mens han samtidig med utrættelig vagtsomhed overvågede
ham og vogtede på alle hans fjenders bevægelser. Men mange søgte ikke at skjule deres
sympati for Luther. Folk af alle klasser besøgte ham. „Doktorens lille stue,“ skrev Spalatin,
„kunne ikke rumme alle de gæster, der meldte sig.“34 {MBF 132.3}
Folk stirrede på ham, som var han mere end et menneske. Selv de, der ikke havde tiltro til
hans lære, kunne ikke lade være med at beundre den ophøjede retskaffenhed, der fik ham til
hellere at trodse døden end at handle mod sin samvittighed. {MBF 132.4}
Der blev gjort store anstrengelser for at få Luther til at indgå forlig med Rom. Man
foreholdt ham, at hvis han blev ved med at sætte sig op mod kirkens vilje, ville han blive
forvist fra landet, og så var intet forsvar muligt. Hertil svarede Luther: „Kristi evangelium
kan ikke forkyndes uden at vække anstød. … Skulle frygt for fare skille mig fra Herren og
fra det guddommelige ord, som alene er sandhed? Nej, hellere vil jeg give mit legeme, mit
blod og mit liv.“35 {MBF 132.5}
Man trængte stadig ind på ham for at få ham til at underkaste sig kejserens dom, så ville
han ikke have noget at frygte. Han svarede: „Jeg giver af hele mit hjerte mit samtykke til, at
kejseren, fyrsterne og selv de ringeste kristne skal kunne undersøge og dømme mine
skrifter; men på én betingelse: at de tager Guds ord til rettesnor! Mennesker har intet andet
at gøre end at adlyde det! Øv ikke vold mod min samvittighed. Den er lænket og bundet til
Den hellige Skrift.“36 {MBF 133.1}
Til en anden opfordring sagde han: „Jeg samtykker i at give afkald på mit lejde. Jeg
overgiver mig selv og mit liv i kejserens hænder — men Guds ord — aldrig!“37Han
erklærede sig villig til at underkaste sig afgørelsen fra et almindeligt kirkemøde, men kun på
den betingelse, at der skulle kræves af det, at afgørelsen skulle stemme med Skriftens ord.
„Hvad Guds ord og troen angår,“ tilføjede han, „er enhver kristen en lige så god dommer,
som paven kan være, om han så støtter sig til millioner af kirkeråd.“38Til sidst blev både
venner og fjender overbevist om, at yderligere forsøg på forsoning ville være
nytteløse. {MBF 133.2}
Hvis Luther havde givet efter på ét eneste punkt, ville Satan og hans hær have sejret. Det
var hans urokkelige fasthed, der var midlet til at frigøre kirken og indlede en ny og bedre
tid. Denne ene mand, som vovede at tænke og handle selvstændigt i religiøse spørgsmål,
skulle få indflydelse på kirken og verden, ikke blot i sin egen tid, men i alle fremtidige
generationer. Lige til tidernes ende vil hans fasthed og troskab styrke alle, der må gøre
101