Vredens Vin_da

Vredens Vin
er gjort til hviledag i stedet for den syvende. Katolikkerne hævder med hensyn til
udeladelsen af det andet bud, at dette bud er unødvendigt, da det er indbefattet i det første —
og at de udtrykker loven nøjagtigt, som Gud har villet, at den skal opfattes. Det kan ikke
være denne ændring, profeten forudsagde. Der er tale om en forsætlig, overlagt ændring:
„Han skal tragte efter at ændre tider og lov.“ Ændringen af det fjerde bud svarer nøjagtigt til
profetien. For denne ændring er udelukkende baseret på kirkens autoritet. Her ophøjer
pavemagten sig åbenlyst over Gud. {MBF 359.1}
Mens Guds tilbedere i særlig grad skal kendes på, at de holder det fjerde bud, som er
tegnet på hans skabermagt og vidner om hans ret til at kræve menneskers ærefrygt og
hyldest — vil de, der tilbeder dyret, kendes på, at de forsøger at omstyrte Skaberens
mindesmærke for at ophøje det, som romerkirken har indstiftet. Det var for at støtte
søndagen, at romerkirken først fremsatte sine hovmodige krav (se noter), og dens første
udnyttelse af statsmagten bestod i at få denne til at gennemtvinge, at søndagen skulle
helligholdes som „Herrens dag.“ Men Bibelen siger, at Herrens dag er den syvende — og
ikke den første. „Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten,“ sagde Jesus. Det
fjerde bud lyder: „Den syvende dag er sabbat for Herren din Gud.“ Og ved profeten Esajas
kalder Herren sabbatten „min hellige dag.“34 {MBF 359.2}
Det hævdes ofte, at Kristus ændrede sabbatten, men den påstand modsiges af hans egne
ord: „Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven og profeterne. Jeg er ikke kommet
for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal
ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der
bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den
mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i
Himmeriget.“35 {MBF 359.3}
Det er en kendsgerning, som protestanterne indrømmer, at Bibelen ikke giver nogen
myndighed til at ændre sabbatten. Dette står helt klart i de skrifter, der er udgivet af Det
amerikanske Traktatselskab og Den amerikanske Søndagsskoleforening. Et af disse skrifter
anerkender „Det Nye Testamentes absolutte tavshed angående noget udtrykkeligt påbud for
hviledagen (søndag, den første dag i ugen), og at det heller ikke opstiller regler for dens
helligholdelse.“36 {MBF 359.4}
Et andet skrift siger: „Før Kristi død blev der ikke foretaget nogen ændring af dagen.“ Og
„så vidt man kan se af skriftlige vidnesbyrd, gav de (apostlene) ikke noget pålæg om, at den
syvende dag skulle ophøre med at være sabbat, eller at ugens første dag skulle helligholdes i
den syvendes sted.“37 {MBF 360.1}
Katolikkerne indrømmer, at det var deres kirke, der ændrede sabbatten — og de
understreger, at protestanter, der helligholder søndagen, derved anerkender den katolske
kirkes magt. I „Den kristne religions katolske katekismus“ besvares et spørgsmål om,
284