Vredens Vin_da

Vredens Vin
„Du må ikke sky nogen anstrengelse for at samle domkapitlets indtægter ind,“ sagde de,
„uden at overse den mindste smule. Du må formane de troende, både fra prædikestolen og
ved skriftemål, til at betale tiende og alle afgifter, og til at vise deres hengivenhed for kirken
ved deres offergaver. Du må må være omhyggelig med at forøge indtægterne fra de syge,
fra messerne, og i det hele taget fra enhver kirkelig anordning.“ „Med hensyn til forvaltning
af sakramenterne, forkyndelsen og omsorg for menigheden,“ tilføjede hans læremestre,
„hører dette også ind under præstens pligter; men her kan du gøre brug af en vikar, navnlig
til forkyndelsen. Du må kun uddele sakramentet til betydningsfulde personer, og kun efter
anmodning. Det forbydes dig at gøre dette uden persons anseelse.“7 {MBF 141.1}
Zwingli lyttede til disse formaninger i tavshed. Han takkede for den ære, man havde vist
ham ved at give ham et så fornemt embede. Derpå gjorde han rede for den kurs, han havde
tænkt at anlægge. „Kristi liv,“ sagde han „har alt for længe været holdt skjult for folket. Jeg
har i sinde at prædike over hele Matthæusevangeliet. Jeg vil kun øse af Den hellige Skrifts
kilder, lodde dens dybder, sammenligne afsnit med afsnit og søge at forstå dem gennem
uafladelige og inderlige bønner. Jeg vier min gerning til Guds ære, til hans søns pris, til
sjælenes sande frelse og til deres opbyggelse i den sande tro.“8Skønt nogle af de gejstlige
misbilligede hans plan og søgte at få ham på andre tanker, holdt han fast ved sit og
erklærede, at han ikke ville indføre nye metoder, men bruge den gamle metode, som kirken
havde benyttet i tidligere og renere dage. {MBF 141.2}
Der var allerede stor interesse for de sandheder, han forkyndte, og folk strømmede til for
at høre ham prædike. Mange, som for længst var holdt op med at gå i kirke, begyndte igen at
komme. Han begyndte sin prædiken med at slå op i evangeliet og læse og forklare den
inspirerede beretning om Jesu liv, lære og død. Ligesom i Einsiedeln understregede han, at
Guds ord var den eneste ufejlbare autoritet, og at Kristi død var det eneste fyldestgørende
offer. {MBF 141.3}
„Det er til Kristus, jeg ønsker at føre jer,“ sagde han „til Kristus, den sande
frelseskilde.“9 {MBF 141.4}
Omkring hans prædikestol flokkedes der folk fra alle samfundslag, lige fra statsmænd og
lærde til håndværkere og bønder. De lyttede til hans ord med dybeste interesse. Han nøjedes
ikke med at forkynde tilbudet om en fri frelse, men angreb frygtløst tidens ondskab og
fordærvelse. Mange lovpriste Gud, når de forlod domkirken. „Denne mand,“ sagde de,
„forkynder sandheden. Han skal være vor Moses og føre os ud af det egyptiske
mørke.“10 {MBF 141.5}
Men skønt man fra begyndelsen var begejstret for hans arbejde, varede det ikke længe,
før han mødte modstand. Munkene søgte at forhindre hans gerning og fordømte hans
forkyndelse. Mange hånede og spottede ham — andre kom med trusler og uforskammede
108