Vredens Vin_da

Vredens Vin
Da pesten, Den sorte Død, hærgede Schweiz i 1519, kom det til at betyde et vældigt
fremstød for reformationen. Mange mennesker følte ansigt til ansigt med døden, at de
afladsbreve, de havde købt, var værdiløse og begyndte at længes efter et sikrere grundlag for
deres tro. Zwingli fik selv pest og var så syg, at man havde opgivet håbet om, at han skulle
komme sig. Rygtet gik, at han allerede var død. I prøvelsens stund satte han sin lid til
Golgatas kors og stolede på den mægtige Forsoner. Da han vendte tilbage fra dødens port,
begyndte han at forkynde evangeliet med endnu større kraft end før, og hans ord vakte
genklang. Folk tog imod deres elskede præst med stor glæde; han var så at sige vendt tilbage
til dem fra gravens rand. De havde selv plejet de syge og døende og forstod som aldrig før
evangeliets betydning og værdi. {MBF 143.2}
Zwingli var kommet til en dybere forståelse af evangeliets sandheder og havde personlig
erfaret dets fornyende kraft. Syndefaldet og Guds plan for menneskets frelse var de emner,
han dvælede ved. Han sagde: „I Adam er vi alle døde og nedsunket i fordærv og
fordømmelse, men Kristus har skaffet os en evig frelse.“13„Kristus … har købt os en evig
genløsning. Hans lidelse er et evigt offer, som for altid er i stand til at helbrede; de
tilfredsstiller for altid det guddommelige krav om retfærdighed til bedste for dem, som stoler
fast og urokkeligt på det.“ Han understregede samtidig, at Guds nåde absolut ikke tillader
mennesker at fortsætte med at synde. „Gud er, hvor der er tro på Gud; og hvor Gud er, er der
en magt, som tilskynder mennesker til at gøre gode gerninger.“1414 {MBF 143.3}
Interessen for Zwinglis forkyndelse var så stor, at domkirken var stuvende fuld, når han
prædikede. Efterhånden som hans tilhørere blev i stand til at følge ham, åbenbarede han
mere og mere af sandheden for dem. I begyndelsen undgik han omhyggeligt at berøre
emner, som kunne forskrække dem og skabe fordomme. Hans opgave var at vinde deres
hjerte for Kristi lære, at blødgøre det ved hans kærlighed og få dem til at betragte Kristi
eksempel. Når de først forstod evangeliets principper, ville de utvivlsomt give slip på deres
overtro. {MBF 144.1}
Skridt for skridt gik reformationen fremad i Schweiz. Dens modstandere blev forfærdede
og kæmpede imod den. Et år før havde munken fra Wittenberg sagt nej til paven og kejseren
i Worms, og nu tydede alt på, at der også i Zürich ville blive sagt nej til de pavelige krav.
Der blev rettet mange angreb mod Zwingli. I de katolske kantoner skete det, at evangeliets
disciple blev brændt på bålet, men det var ikke nok for Zwinglis fjender; han måtte selv
bringes til tavshed. Derfor sendte biskoppen af Konstanz tre deputerede til myndighederne i
Zürich. De beskyldte Zwingli for at tilskynde folk til at overtræde kirkens love og bringe ro
og orden i fare. De hævdede, at hvis kirkens autoritet blev tilsidesat, ville resultatet blive
almindeligt anarki. Zwingli svarede, at han i fire år havde forkyndt evangeliet i Zürich,
„som var mere fredelig end nogen anden by i forbundet.“ „Er kristendommen så ikke det
bedste værn for den offentlige sikkerhed?“ tilføjede han.1515 {MBF 144.2}
110