Vredens Vin_da

Vredens Vin
at lære sandheden af profetiens vidnesbyrd og tidernes tegn. Fordi de var opfyldt af
verdslige forhåbninger og ambitioner, var kærligheden til Gud og troen på hans ord kølnet,
og da læren om genkomsten blev forkyndt, vakte den kun fordom og vantro.
Adventbudskabet blev i stor udstrækning forkyndt af lægmænd, og det benyttede dets
modstandere som et argument imod det. Ligesom tidligere blev den jævne forkyndelse af
Guds ord mødt med spørgsmålet: „Har måske nogen af rådsherrerne troet på ham, eller
nogen af farisæerne?“ Da man indså, hvor vanskeligt det var at gendrive de argumenter, der
var baseret på de profetiske tidsperioder, var der mange, som formanede folk til ikke at
studere profetierne, idet de sagde, at de profetiske bøger var forseglede og ikke kunne
forstås. Tusinder, der nærede ubetinget tillid til deres præster, ville ikke lytte til advarslen.
Andre turde ikke tilstå, at de var blevet overbevist om sandheden, fordi de var bange for at
blive „udelukket af synagogen“. Det budskab, Gud havde givet for at prøve og rense
menigheden, åbenbarede kun alt for tydeligt, hvor mange der elskede verden mere end
Kristus. De bånd, der bandt dem til jorden, var stærkere end de bånd, der bandt dem til
himlen. De foretrak at lytte til den verdslige visdoms røst og vendte sig bort fra sandhedens
hjerteransagende budskab. {MBF 305.1}
Idet de nægtede at lytte til den første engels advarsel, afviste de det middel, som himlen
havde tilvejebragt til deres frelse. Med foragt afviste de den nådige budbringer, der ville
have rådet bod på de synder, som skilte dem fra Gud — og med endnu større iver søgte de
verdens venskab. Dette var årsagen til den frygtelige verdslighed, det frafald og den
åndelige død, der prægede kirkesamfundene i 1844. {MBF 305.2}
I Åbenbaringen 14 efterfølges den første engel af en anden, der siger: „Faldet, ja, faldet
er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes
vin.“5Ordet „Babylon“ er afledt af Babel og betyder forvirring. Det bruges i Bibelen som
betegnelse for falsk eller frafalden tro. I Åbenbaringen 17 fremstilles Babylon som en
kvinde — en skikkelse, der i Bibelen bruges som symbol på menigheden, idet en dydig
kvinde symboliserer en ren menighed og en utugtig kvinde en frafalden menighed. {MBF
305.3}
I Bibelen symboliseres den hellige og varige forbindelse, der eksisterer mellem Kristus
og hans menighed, ved ægteskabet. Herren har forenet sig med sit folk ved en højtidelig
pagt; han har lovet at være deres Gud, og de har lovet kun at tilhøre ham. Han siger: „Jeg
forlover mig med dig for evigt; jeg forlover mig med dig i ret og retfærdighed, i godhed og
barmhjertighed.“6og videre: „Det er mig, der er jeres Herre.“7 {MBF 306.1}
Paulus bruger det samme udtryk, når han siger: „Jeg har trolovet jer med Kristus, og kun
med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru.“8 {MBF 306.2}
Den troløshed, menigheden har vist over for Kristus ved at vende sin tillid og kærlighed
fra ham og lade kærlighed til alt det verdslige opfylde sjælen, sammenlignes med brud på
241