Vredens Vin_da

Vredens Vin
bragtes på Golgata, ophørte det offersystem, der i fire tusinde år havde peget fremad mod
Guds lam. Symbolhandlingen var blevet virkeliggjort, og alle det ceremonielle systems
slagtofre og afgrødeofre skulle nu ophøre. {MBF 263.2}
Som vi har set, sluttede de halvfjerds uger eller 490 år, der specielt var afsat til jøderne, i
året 34 e.Kr. Da beseglede folket sin forkastelse af evangeliet gennem det jødiske råds
aktion, idet de stenede Stefanus og forfulgte Kristi disciple. Derefter blev frelsens budskab
ikke længere begrænset til det udvalgte folk, men givet videre til verden. Disciplene, der ved
forfølgelse var blevet tvunget til at flygte fra Jerusalem, „begyndte nu at drage rundt og
forkynde ordet. Filip tog ned til … Samaria og prædikede for dem om Kristus.“ Ledet af
Guds ånd bragte Peter evangeliet til den gudfrygtige Kornelius, der var høvedsmand i
Kæsarea. Og den nidkære Paulus fik, efter at han var vundet for Kristus, betroet den opgave
at bringe det glade budskab „til folkeslag langt borte.“37 {MBF 263.3}
Så langt er hver eneste enkelthed i profetien opfyldt med påfaldende nøjagtighed, og
begyndelsen af de halvfjerds uger kan uden mindste tvivl sættes til år 457 f.Kr. og deres
ophør til år 34 e.Kr. Efter disse oplysninger er det ikke svært at regne ud, hvornår de 2.300
dage udløber. Når man trækker de halvfjerds uger — 490 dage — fra de 2.300, bliver der
1.810 dage til rest. Efter udløbet af de 490 dage skulle der så gå endnu 1.810 dage. 1810 år
til år 34 e.Kr. giver år 1844. Efter Guds engels vidnesbyrd skal „helligdommens renselse“
finde sted, når dette store profetiske tidsrum er forbi. Tidspunktet for helligdommens
renselse — som man næsten overalt troede skulle ske ved Kristi genkomst — kunne endelig
fastslås. {MBF 264.1}
Først troede Miller og hans tilhængere, at de 2.300 dage skulle udløbe i foråret 1844,
hvorimod profetien peger hen til efteråret samme år (se noter). Misforståelsen på dette punkt
skulle medføre skuffelse og forvirring for dem, der var blevet enige om det tidlige tidspunkt
for Herrens genkomst. Men det svækkede ikke i mindste måde styrken af det argument, som
viste, at de 2.300 dage endte i 1844 — og at den store begivenhed, der omtales som
helligdommens renselse, skulle ske i det år. {MBF 264.2}
Da Miller begyndte at studere Skrifterne på sin måde for at bevise, at det drejede sig om
åbenbaringer fra Gud, drømte han ikke om at nå frem til den slutning, han nu var kommet
til. Han kunne knap selv tro på resultaterne af sin undersøgelse. Men Skriftens vidnesbyrd
var for klare og kraftige til, at de kunne afvises. {MBF 264.3}
To år havde han helliget til studiet af Bibelen, da han i 1818 nåede til den højtidelige
overbevisning, at om ca. 25 år ville Kristus komme for at forløse sit folk. „Jeg behøver
ikke,“ siger Miller, „at fortælle om den glæde, der fyldte mit hjerte ved denne frydefulde
forventning, eller om min sjæls brændende længsel efter at få del i de frelstes glæde.
Bibelen var blevet en helt ny bog for mig. Den var i sandhed en nydelse for ens tænkeevne.
Alt det, der tidligere var mørkt og mystisk og skummelt for mig, svandt for det klare lys, der
208