Vredens Vin_da

Vredens Vin
Mange blev forfulgt af deres vantro brødre. Nogle gik med til at fortie deres håb for at
beholde deres plads i menigheden — men andre følte, at troskab mod Gud forpligtede dem
til ikke at skjule de sandheder, som han havde betroet dem. Ikke så få blev udelukket af
deres menighed, fordi de talte om deres tro på Kristi genkomst. De, der blev udsat for denne
trosprøve, fandt trøst i disse ord: „Således siger jeres brødre, der hader jer, og som støder jer
bort for mit navns skyld: ‘Lad Herren vise sig i herlighed, så vi kan se jeres glæde;’men de
skal blive til skamme.“31 {MBF 298.3}
Guds engle iagttog med den dybeste interesse resultatet af advarslen. De vendte sig
bedrøvet bort, når hele menigheder forkastede budskabet. Men der var endnu mange, som
ikke var blevet stillet på prøve med hensyn til sandheden i budskabet om genkomsten.
Mange blev vildledt af deres mænd, hustruer, forældre eller børn og overtalt til at tro, at blot
det at lytte til den vranglære, der blev forkyndt af adventisterne, var synd. Engle fik befaling
om at våge over disse sjæle. Der skulle skinne mere lys på dem fra Guds trone. {MBF
298.4}
De, der havde antaget budskabet, ventede med usigelig længsel på Frelserens komme. Nu
nærmede det tidspunkt sig, da de forventede at se ham. De havde inderligt fælllesskab med
Gud — en forsmag på den fred, de ville få i den lyse fremtid. Ingen af dem, der oplevede
dette håb og denne tillidsfuldhed, kunne glemme denne dyrebare ventetid. I de sidste uger
før det store øjeblik ophørte de for det meste med verdsligt arbejde. De ransagede
omhyggeligt hver tanke og følelse i deres hjerte, som lå de på dødslejet og skulle lukke
deres øjne for alt jordisk få timer senere. Der blev ikke syet „himmelfartsklæder“ (se noter),
men alle følte et behov for en indre vished om, at de var beredt til at møde Frelseren. Deres
hvide klæder bestod i sjælens renhed — en karakter, der var renset for synd i Kristi blod.
Gid de, der bekender sig til at være Guds folk, stadig følte samme behov for
hjerteransagelse og stadig ejede den samme urokkelige tro! Hvis de var blevet ved med at
ydmyge sig for Herren og trænge frem for nådetronen med deres bønner, ville de have haft
en langt rigere erfaring, end de har nu. Der bedes for lidt, der findes for lidt virkelig
overbevisning om synd — og som følge af mangel på levende tro er mange blottet for den
nåde, som vor genløser i så rigt mål har tilvejebragt. {MBF 299.1}
Gud ville stille sit folk på prøve. Hans hånd skjulte en fejltagelse i beregningen af de
profetiske tidsperioder. Hverken adventisterne eller de lærdeste blandt deres modstandere
opdagede fejlen. De sidstnævnte sagde: „Jeres beregning af de profetiske tidsperioder er
korrekt. Der forestår en eller anden stor begivenhed, men det er ikke den, som Miller
forudsiger. Det er verdens omvendelse og ikke Kristi andet komme“ (se noter). {MBF
299.2}
Ventetiden udløb, og Kristus kom ikke for at befri sit folk. De mennesker, der i oprigtig
tro og kærlighed havde ventet på deres Frelser, oplevede en bitter skuffelse. Men Herren
236