Vredens Vin_da

Vredens Vin
verdens synd.“ Ved et møde hos de mähriske brødre i London blev der læst en udtalelse af
Luther, der beskrev den forandring, som Guds ånd bevirker i den troendes hjerte. Mens
Wesley lyttede, tændtes troens flamme i hans sjæl. Han siger: „Jeg følte, at mit hjerte på en
mærkelig måde blev varmt, at jeg stolede på Kristus alene som min frelser, og der blev givet
mig en forvisning om, at han havde borttaget mine synder, ja selv mine synder, og frelst mig
fra syndens og dødens lov.“13Gennem lange år med møjsom stræben — med streng
selvfornægtelse, selvbebrejdelser og ydmydelse — havde Wesley standhaftigt holdt fast ved
sit eneste mål: at søge Gud. Nu havde han fundet ham, og han opdagede, at den nåde, han
havde kæmpet for at vinde ved bønner og faste, var en fri gave, uden penge og uden
betaling. {MBF 207.2}
Da han endelig var blevet befæstet i troen på Kristus, brændte hans sjæl for alle vegne at
udbrede sin viden om evangeliets frie nåde. „Jeg betragter hele verden som mit sogn, og
hvor jeg end befinder mig, anser jeg det for passende, rigtigt og min absolutte pligt at
forkynde det glade budskab om frelse for alle, som er villige til at høre det.“14 {MBF
207.3}
Han levede stadig samme strenge, selvfornægtende liv — nu ikke som grundlag for, men
som resultat af tro, ikke som fromhedens rod, men som dens frugt. Guds nåde i Kristus er
grundlaget for den kristnes håb, og denne nåde må vise sig i lydighed. Wesleys liv var viet
til at forkynde de store sandheder, han selv havde modtaget: retfærdiggørelse ved tro på
Kristi forsonende blod og Helligåndens fornyende magt over hjertet, der omskaber livet
efter Kristi billede. {MBF 208.1}
Whitefield og brødrene Wesley var blevet beredt til deres gerning gennem en lang og
stærk personlig overbevisning om deres egen fortabte tilstand. Og for at kunne udholde
trængsler som gode forkæmpere for Kristus havde de været udsat for en ildprøve af foragt,
spot og forfølgelse, både på universitetet og da de blev præster. Sammen med nogle
meningsfæller blev de af gudløse medstuderende foragteligt kaldt metodister — et navn,
som i dag er blevet den ærefulde betegnelse for et af Englands og Amerikas største
kirkesamfund. {MBF 208.2}
De var som medlemmer af den engelske statskirke stærkt knyttet til dens form for
gudstjeneste, men gennem sit ord havde Herren vist dem noget større. Helligånden
tilskyndede dem til at prædike Kristus som korsfæstet. Den Højestes kraft ledsagede deres
gerning. Tusinder blev overbevist og virkelig omvendt. Det var nødvendigt, at disse får blev
beskyttet mod glubende ulve. Wesley havde ikke haft nogen tanke om at stifte et nyt
kirkesamfund, men han organiserede dem i det fællesskab, som i dag er blevet den højt
respekterede Metodistkirke. {MBF 208.3}
Det var en mærkelig og prøvende modstand, disse prædikanter mødte fra statskirken.
Men i sin visdom styrede Gud alting, så reformationen tog sin begyndelse inden for selve
160