Vredens Vin_da

Vredens Vin
helligdommen og stænket foran det forhæng, bag hvilket arken, der indeholdt den lov, som
synderen havde overtrådt, befandt sig. Ved denne ceremoni blev synden billedligt overført
til helligdommen ved hjælp af blodet. I nogle tilfælde blev blodet ikke bragt ind i det
Hellige, men kødet skulle da spises af præsten, sådan som Moses havde befalet Arons
sønner, da han sagde: „Det har han givet jer, for at I skal tage menighedens skyld
bort.“23Begge disse ceremonier symboliserede syndens overførelse fra den angrende til
helligdommen. {MBF 336.2}
Således foregik tjenesten dag efter dag året rundt. På denne måde blev Israels synder
overført til helligdommen, og det blev nødvendigt at indføre en særlig tjeneste for at fjerne
den. Gud befalede, at der skulle udføres en forsoning for hver af de hellige afdelinger. „På
den måde skaffer han helligdommen soning for israelitternes urenhed og for deres
overtrædelser, alle deres synder. På samme måde skal han gøre med Åbenbaringsteltet, som
står hos dem midt i deres urenhed.“ Han skulle også skaffe alteret soning og „rense og
hellige det for israelitternes urenhed.“24 {MBF 336.3}
Én gang om året, på den store forsoningsdag, gik præsten ind i det Allerhelligste for at
rense helligdommen. Denne handling var afslutningen på den årlige række af tjenester. På
forsoningsdagen førte man to bukke hen til tabernaklets dør og kastede lod om dem, „det
ene lod for Herren og det andet for Azazel.“25 {MBF 336.4}
Den buk, som loddet for Herren faldt på, skulle slagtes som syndoffer for folket. Derefter
skulle præsten tage blodet med inden for forhænget og stænke det på nådestolen og foran
denne. Der skulle også stænkes blod på røgelsesalteret, som stod foran forhænget. {MBF
337.1}
„Aron skal lægge begge sine hænder på den levende buks hoved, og han skal bekende al
israelitternes synd over den, alle deres overtrædelser og synder; dem skal han lægge på
hovedet af bukken og derpå sende den ud i ørkenen.“26Syndebukken kom ikke ind i Israels
lejr igen, og den mand, der førte den bort, skulle vaske både sig selv og sine klæder, før han
kom tilbage. {MBF 337.2}
Hensigten med hele denne ceremoni var at få israelitterne til at forstå Guds hellighed og
hans afsky for synden. Den skulle også lære dem, at de ikke kunne komme i berøring med
synden uden at blive besmittet. Gud krævede, at alle skulle ydmyge deres sjæle, mens denne
forsoningsgerning foregik. Alt arbejde skulle ophøre, og hele Israels menighed skulle
tilbringe dagen i oprigtig ydmygelse for Gud med bøn, faste og dyb selvransagelse. {MBF
337.3}
Den symbolske tjeneste ved tabernaklet lærer os betydningsfulde sandheder angående
forsoningen. Der blev anerkendt en stedfortræder for synderen, men synden blev ikke
udslettet af offerdyrets blod. Der blev på denne måde tilvejebragt et middel til at overføre
267