Vredens Vin_da

Vredens Vin
sky blev fordrevet, og Retfærdighedens Sol skinnede ind i hjertet med lægedom under sine
vinger. Ofte måtte de samme ord fra Skriften læses atter og atter, fordi den, som lyttede,
ville være helt sikker på, at han havde hørt rigtigt. Folk blev aldrig trætte af at høre disse
ord: „Jesu, hans søns, blod renser os for al synd.“4„Ligesom Moses ophøjede slangen i
ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i
ham.“5 {MBF 60.4}
Der var mange, som ikke lod sig føre bag lyset af Roms krav. De indså, at mennesker
eller engle umuligt kan mægle på synderens vegne. Når det sande lys trængte ind i deres
hjerter, udbrød de med glæde: „Kristus er min præst; hans blod er mit offer, hans alter er
min skriftestol.“ De satte hele deres lid til Jesus og gentog ordene: „Uden tro er det umuligt
at behage ham.“6„Der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan
blive frelst ved.“7 {MBF 61.1}
Nogle af disse stakkels sjæle, der var blevet kastet omkring som skibe på et stormfuldt
hav, var ude af stand til at tro på forsikringen om Frelserens kærlighed. Så overvældede var
de af det lys, som nåede dem, at de følte det, som var de kommet i himlen. De lagde
tillidsfuldt deres liv i Kristi hånd, og fik fodfæste på den evige klippe. Al dødsfrygt
forsvandt. Nu ville de med glæde vælge fængslet eller bålet, hvis de kunne ære deres
forløsers navn ved det. {MBF 61.2}
Således blev Guds ord taget frem og læst på lønlige steder, somme tider kun for en
enkelt, andre gange for nogle få, som længtes efter lys og sandhed. Ikke så sjældent varede
disse møder hele natten. Tilhørerne var så grebne, at barmhjertighedens sendebud mange
gange måtte gøre en pause for at give dem tid til at fatte frelsens budskab. Ofte hørtes ord
som disse: „Vil Gud virkelig tage imod mit offer? Vil han tilgive mig ?“ Og svaret lød:
„Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer
hvile.“8 {MBF 61.3}
I tro tog de imod dette løfte, og man hørte glade udbrud: „Ikke flere lange,
møjsommelige pilgrimsrejser! Jeg kan komme til Jesus, som jeg er, syndig og vanhellig, og
han vil ikke afvise min angergivne bøn“. „Dine synder forlades dig.“ „Selv mine synder kan
blive tilgivet!“ {MBF 61.4}
En hellig glæde fyldte hjerterne, og Jesu navn hævedes til skyerne i pris og taksigelse.
Disse lyksalige sjæle vendte tilbage til deres hjem for at sprede lys og fortælle de andre, så
godt de kunne, om deres nye erfaring, at de havde fundet den sande og levende vej. Der lå i
Skriftens ord en mærkelig og højtidsfuld kraft, der talte lige til hjertet hos dem, der længtes
efter sandheden. Det var Guds røst, der overbeviste dem, der hørte den. {MBF 62.1}
Sandhedens sendebud fortsatte sin rejse, men folk talte ofte om hans beskedenhed, alvor
og ægte fromhed. I mange tilfælde spurgte tilhørerne ham ikke, hvor han kom fra, eller hvor
42