Vredens Vin_da

Vredens Vin
menneskeofringer var nødvendige for at sikre sig guddommens gunst. Frygtelige
grusomheder er blevet begået under de forskellige former for afgudsdyrkelse. {MBF 457.4}
Den romersk-katolske kirke har blandet hedenske og kristne skikke og forvansket Guds
væsen ved at tage tilflugt til grusomme og oprørende metoder. Da Rom havde
overherredømmet, brugte man tortur og bål for at tvinge mennesker til at bøje sig for kirkens
lære. Der var tale om blodbade i et omfang, som aldrig vil blive kendt, før det afsløres på
dommens dag. Kirkens høje embedsmænd udtænkte ved deres herre Satans hjælp metoder,
der forårsagede de størst mulige pinsler uden at gøre ende på offerets liv. I mange tilfælde
blev denne djævelske proces gentaget til den yderste grænse for, hvad et menneske kunne
udholde, indtil naturen opgav kampen, og den lidende bød døden velkommen som en sød
befrielse. {MBF 458.1}
Sådan var skæbnen for romerkirkens modstandere. For sine tilhængere havde den
tugtemidler som piskning, sult og legemlig tugt af enhver tænkelig og oprørende art. For at
sikre sig himlens velbehag krænkede de bodfærdige Guds love ved at krænke naturens love.
De lærte at sønderrive de bånd, som Gud har skabt til velsignelse og glæde for mennesket
under dets jordiske liv. Kirkegårdene rummer millioner af ofre, der hele deres liv forgæves
søgte at undertrykke deres naturlige følelser, at betvinge hver tanke og følelse af sympati for
deres medskabninger som en synd imod Gud. {MBF 458.2}
Hvis vi ønsker at forstå Satans bestandige grusomhed, som den er kommet til udtryk
gennem hundreder af år — ikke blandt dem, der aldrig har hørt om Gud, men i selve
kristenhedens centrum og i dens fulde udstrækning — behøver vi kun at se på romerkirkens
historie. Gennem dette kæmpemæssige bedrageriske system når mørkets fyrste sit mål: at
vanære Gud og bringe elendighed over mennesker. Når vi ser, hvor dygtigt han skjuler sig
og udfører sit værk gennem kirkens ledere, forstår vi bedre, hvorfor hans modvilje mod
Bibelen er så stor. Hvis denne bog bliver læst, vil Guds kærlighed og nåde blive åbenbaret,
og det vil kunne ses, at han ikke lægger nogle af disse tunge byrder på mennesker. Han
ønsker kun et angergivent hjerte og en ydmyg, lydig ånd. {MBF 458.3}
Intet i Kristi eget liv tyder på, at mænd og kvinder skal spærre sig inde i klostre for at
blive gjort egnede for himlen. Og han har aldrig lært, at kærlighed og medfølelse skal
undertrykkes. Frelserens hjerte strømmede over af kærlighed. Jo nærmere et menneske
kommer moralsk fuldkommenhed, jo mere følsomt bliver det, jo klarere opfatter det synden
og jo dybere bliver dets medfølelse med de lidende. Paven hævder at være Kristi
stedfortræder, men hvordan tåler hans karakter at sammenlignes med vor frelsers? Har
Kristus nogen sinde dømt mennesker til fængsling eller tortur, fordi de ikke hyldede ham
som himlens Konge? Da beboerne i en samaritansk landsby ikke ville tage imod ham,
spurgte apostlen Johannes harmfuldt: „Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild
ned fra himlen og fortære dem (sådan som Elias i sin tid gjorde)?“ Jesus så medlidende på
360