Vredens Vin_da

Vredens Vin
religionens populære lærere. Da de ikke kunne forsvare deres standpunkter ud fra Skriften,
var de tvunget til at tage deres tilflugt til menneskers udtalelser og læresætninger og
kirkefædrenes overleveringer. Men Guds ord var det eneste vidnesbyrd, som forkynderne af
Kristi genkomst kunne godkende. „Bibelen og Bibelen alene“ var deres motto. Deres
modstanderes mangel på bibelske argumenter blev erstattet med latterliggørelse og hån. Tid,
penge og evner blev brugt på at skade dem, hvis eneste forseelse var, at de med glæde så
hen til Herrens genkomst, bestræbte sig på at leve et helligt liv og formanede andre til at
berede sig for hans komme. {MBF 269.3}
Der blev gjort alvorlige anstrengelser for at forhindre folk i at beskæftige sig med
Herrens genkomst. Man fremstillede det som en synd og som noget, man burde skamme sig
over, hvis man studerede de profetier, der viser hen til Kristi genkomst og verdens ende.
Således underminerede de præster, som folket så op til, troen på Guds ord. Deres lære
gjorde mennesker vantro, og mange benyttede anledningen til at følge deres syndige lyster.
Og derefter gav de, der var årsag til ondet, de adventtroende skylden for det alt
sammen. {MBF 269.4}
Mens Miller samlede fulde huse af intelligente og opmærksomme tilhørere, blev hans
navn sjældent omtalt i den kirkelige presse, undtagen når det blev latterliggjort eller
fordømt. Opmuntret af de religiøse lederes indstilling kom de letsindige og gudløse med
hånlige tilnavne og blasfemiske vittigheder for at skabe foragt for ham og hans arbejde. Den
gråhårede mand, der havde forladt sit gode hjem for på egen bekostning at rejse fra by til by,
fra landsby til landsby, og ustandselig havde arbejdet for at bringe verden den alvorlige
advarsel om dommens nærhed, blev spottende erklæret for en fantast, løgner, og en
udspekuleret kæltring. {MBF 270.1}
Den latterliggørelse og de falske beskyldninger, han blev overøst med, fremkaldte
indignerede protester, selv fra den verdslige presse. „At behandle en sag af så overvældende
storhed og med så frygtelige konsekvenser“ overfladisk og hånligt blev af verdslige
mennesker erklæret for „ikke alene at drive løjer med dens forkynderes og forkæmperes
følelser,“ men også „at drive spot med dommedag, at spotte Vorherre selv, og foragte hans
dommes alvor.“52 {MBF 270.2}
Ophavsmanden til alt ondt søgte ikke kun at modarbejde virkningerne af
adventbudskabet, men også at ødelægge budbringeren. Miller rettede en direkte henvendelse
til sine tilhøreres hjerter med Skriftens sandhed, bebrejdede dem deres synder og rokkede
deres selvtilfredshed, og hans enkle og skarpe ord vakte deres fjendskab. Kirkefolkets
modstand mod hans budskab opmuntrede de lavere klasser til at gå endnu videre, og nogle
af hans fjender lagde råd op om at tage hans liv, når han forlod mødelokalet. Men i
folkemængden var der hellige engle. En af dem tog i menneskelig skikkelse Herrens tjeners
213