Vredens Vin_da

Vredens Vin
Kapitel 20—En stor religiøs vækkelse
I profetien om den første engels budskab i Åbenbaringens 14 kapitel forudsiges der en
stor religiøs vækkelse under forkyndelsen af Kristi nært forestående genkomst. Profeten så
en engel flyve „midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for
dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk.“ „Med høj røst“
forkyndte han dette budskab: „Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han
dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.“1 {MBF 285.1}
Den kendsgerning, at en engel siges at være budbringer af denne advarsel, er
bemærkelsesværdig. Gud har i sin visdom symboliseret den ophøjede gerning, der skulle
udføres ved dette budskab, og den magt og herlighed, som skulle ledsage det, ved et
himmelsk sendebuds renhed, herlighed og kraft. At englen flyver „midt oppe under himlen“
og forkynder sit budskab „med høj røst,“ og at det skal nå ud til alle „dem, der bor på
jorden,“ — til „alle folkeslag og stammer, tungemål og folk“ — er et vidnesbyrd om dette
budskabs hurtige udbredelse over hele verden. {MBF 285.2}
Budskabet i sig selv kaster lys over det tidspunkt, hvor denne bevægelse skal finde sted.
Det erklæres at være et „evigt evangelium,“ og det bebuder dommens begyndelse.
Frelsesbudskabet er blevet forkyndt til alle tider, men dette budskab er en del af evangeliet,
som først kunne forkyndes i de sidste dage — for først da kunne det med rette siges, at
dommens time var kommet. Profetierne skildrer en række begivenheder, der fører frem til
dommens begyndelse. Dette gælder navnlig Daniels Bog. Men Daniel fik besked om, at
„ordene holdes skjult og er forseglede indtil endens tid.“ Det var først ved endens tid, der
kunne forkyndes et budskab om dommen, baseret på en opfyldelse af disse profetier. Men
profeten siger, at ved endens tid skal mange granske og „kundskaben skal blive
stor.“2 {MBF 285.3}
Apostlen Paulus advarede menigheden mod at vente Kristi genkomst i hans levetid.
„Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares.“3Vi kan først
vente Herrens genkomst efter det store frafald og „lovløshedens menneskes“ lange
herredømme. „Lovløshedens menneske“, der også kaldes „lovløshedens hemmelighed,“
„fortabelsens søn“ og „den lovløse,“ er en betegnelse for pavedømmet, der — som forudsagt
i profetierne — skulle bevare sin overhøjhed i 1260 år. Denne periode sluttede i 1798. Før
kunne Kristi komme ikke finde sted. Paulus’ advarsel spænder altså over hele den kristne
tidsalder frem til 1798. Det er på denne side af dette år, budskabet om Kristi andet komme
skal forkyndes. {MBF 286.1}
Der har aldrig lydt et sådant budskab i de tidligere århundreder. Som vi har set, forkyndte
Paulus det ikke. Han sagde til sine brødre, at de skulle vente Herrens genkomst i en fjern
fremtid. Reformatorerne forkyndte heller ikke dette budskab. Martin Luther mente, at
225