Vredens Vin_da

Vredens Vin
„Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se
Herren.“20„Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og gennem
portene går ind i byen. Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og
morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn.“21Gud har givet
mennesker en beskrivelse af sin karakter og sin måde at behandle synden på. „Herren,
Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han
bevarer troskab i tusind led, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den
skyldige ustraffet.“22„Alle de ugudelige udrydder han.“ „Men alle syndere tilintetgøres,
uretfærdige har ingen fremtid.“23Himlens magt og myndighed vil blive brugt til at slå
oprøret ned — men den retfærdige straf vil være i fuldkommen overensstemmelse med
Guds barmhjertighed og langmodighed. {MBF 434.5}
Gud tvinger ikke noget menneskes vilje eller mening. Han ønsker ingen slavisk lydighed.
Han vil, at hans skabninger skal elske ham, fordi han er værd at elske, og adlyde ham, fordi
de har en forstandig opfattelse af hans visdom, retfærdighed og velvilje. Alle, der har den
rette opfattelse af disse egenskaber, vil elske ham, fordi de drages til ham i beundring for
hans egenskaber. {MBF 435.1}
De kærlige, barmhjertige og venlige principper, Frelseren forkyndte og viste i hele sin
gerning, viser tydeligt Guds vilje og karakter. Kristus sagde, at han kun forkyndte det, han
havde fået fra Faderen. Det guddommelige styres principper er helt i harmoni med
Frelserens bud: „Elsk jeres fjender.“ Gud straffer de onde, og det gør han til gavn for
universet og til gavn for dem, han straffer. Han ville gøre dem lykkelige, hvis han kunne
gøre det i overensstemmelse med sit riges love og sin karakters retfærdighed. Han omgiver
dem med tegn på sin kærlighed, han skænker dem kendskab til sin lov og tilbyder dem hele
tiden sin nåde; men de foragter hans kærlighed, erklærer hans lov for ugyldig og forkaster
hans nåde. Skønt de hele tiden modtager hans gaver, vanærer de Giveren; og de hader Gud,
fordi de ved, at han afskyr deres synder. Herren bærer længe over med deres forhærdelse,
men til sidst kommer afgørelsens time, da deres skæbne skal besegles. Vil han da lænke
disse oprørere til sig? Vil han tvinge dem til at gøre sin vilje? {MBF 435.2}
De, der har valgt Satan til deres leder og underkastet sig hans magt, er ikke egnet til at
komme i Guds nærhed. Hovmod, bedrag, tøjlesløshed og grusomhed er blevet en del af
deres karakter. Kan de komme i himlen og for evigt leve sammen med dem, de har foragtet
og hadet her på jorden? En løgner vil aldrig finde behag i sandheden; sagtmodighed
tilfredsstiller ikke den selvglade og hovmodige; den fordærvede ønsker ikke renhed, og
uselvisk kærlighed er ikke tiltrækkende for egoisten. Hvilke glæder kan himlen tilbyde dem,
som går fuldstændig op i jordiske og selviske interesser? Kunne de, hvis liv har været ét
langt oprør mod Gud, pludselig blive bragt ind i himlen og se den ophøjede, hellige tilstand,
som hersker dér, hvor hver sjæl er opfyldt af kærlighed, hvert ansigt stråler af glæde, hvor
vidunderlig musik lyder til Guds og Lammets pris og endeløse strømme af lys fra ham, som
342