Vredens Vin_da

Vredens Vin
er nær — indledningen til evig dag for de retfærdige, men til evig nat for de onde. {MBF
509.3}
Mens de kæmpende trænger ind på Gud i bøn, synes det slør, der skiller dem fra den
usynlige verden, næsten at blive draget til side. Himlen gløder i evighedens morgengry og
som yndig englesang hører de ordene: „Stå fast i din troskab. Hjælpen er på vej.“ Kristus,
den almægtige sejrherre, rækker en krone af uforgængelig herlighed ud mod sine trætte
stridsmænd, og hans stemme når dem fra portene, der står på klem: „Se, jeg er med jer. Vær
ikke bange. Jeg kender alle jeres sorger; jeg har båret jeres smerter. I kæmper ikke mod
ukendte fjender. Jeg har kæmpet kampen for jer, og i mit navn skal I mere end sejre.“ Vor
dyrebare frelser vil sende hjælp, netop når vi behøver den. Vejen til himlen er helliget af
hans fodspor. Hver torn, som sårer vor fod, har også såret hans. Hvert kors, vi er kaldet til at
bære, har han båret før os. Herren tillader strid for at berede sjælen til fred. Trængselstiden
er en frygtelig ildprøve for Guds børn, men netop da bør enhver oprigtigt troende se opad —
og i tro vil han se sig omkredset af løftets regnbue. {MBF 509.4}
„Herrens udfriede vender hjem, de kommer til Zion med jubel; evig glæde går foran dem,
fryd og glæde når dem, suk og klage flygter. Det er mig, der trøster jer, hvordan kan du da
frygte for mennesker, der dør, for menneskebørn, der svinder bort som græsset? Hvordan
kan du glemme Herren, der skabte dig? … Hvordan kan du dagen lang frygte for
undertrykkerens rasen? Når han vil til at ødelægge, hvad bliver der da af undertrykkerens
rasen? Snart bliver den lænkede løst, han skal ikke dø og gå i graven, han skal ikke mangle
brød. Jeg er Herren din Gud, som pisker havet op, så bølgerne larmer, Hærskarers Herre er
hans navn. Jeg lægger mine ord i din mund og skjuler dig i skyggen af min hånd.“33 {MBF
510.1}
„Men hør nu dette, du hjælpeløse, du, som er beruset, men ikke af vin! Dette siger
Herren, din Herre og Gud, som fører sagen for sit folk: Nu tager jeg det berusende bæger ud
af din hånd, du skal ikke længere drikke af min vredes skål. For jeg rækker det til dine
undertrykkere, dem som sagde til dig: ‘Kast dig ned, så vi kan gå hen over dig.’ Du måtte
gøre din ryg som den faste jord, som en gade for de forbipasserende.“34 {MBF 510.2}
Da Guds blik så frem gennem tiderne, var det fæstet på den krise, som hans folk skal
møde, når jordiske magter vil samle sig til kamp imod dem. Som den fangne i
landflygtighed vil de være i fare for at dø af sult eller ved vold. Men den Hellige, der skilte
Det røde Hav foran Israel, vil vise sin vældige magt og gøre en ende på deres fangenskab.
„Den dag jeg griber ind, siger Hærskarers Herre, skal de være min ejendom; jeg vil skåne
dem, som en far skåner den søn, der tjener ham.“35Hvis Kristi trofaste vidners blod blev
udgydt på dette tidspunkt, ville det ikke, som martyrernes blod, være en udsæd, der kunne
skaffe Gud en høst. Deres troskab ville ikke være et vidnesbyrd, der overbeviste andre om
sandheden, for det forstokkede hjerte har afvist nådens bølger, indtil de ikke længere vender
402