Vredens Vin_da

Vredens Vin
sidder på tronen, skinner på de frelste? Kunne de, hvis hjerter er fuldt af had til Gud, til
sandhed og hellighed, færdes blandt himlens beboere og deltage i deres lovsange? Kunne de
tåle lyset fra Guds og Lammets herlighed? Nej! — de fik mange års nådetid, så de kunne
udvikle en karakter, der passede for himlen, men de kom aldrig til at elske renhed, de lærte
aldrig himlens sprog, og nu er det for sent. Et liv i oprør mod Gud har gjort dem uegnede til
at leve i himlen; dens renhed, hellighed og fred ville være dem en lidelse og Guds herlighed
en fortærende ild. De ville ønske at flygte fra det hellige sted. De ville byde tilintetgørelse
velkommen, så de kunne skjule sig for ham, der døde for at frelse dem. De onde har selv
afgjort deres skæbne. De har selv valgt at blive udelukket af himlen, og Gud har været
retfærdig og nådig mod dem. {MBF 435.3}
Ligesom syndflodens vande forkynder den store dags fortærende ild Guds kendelse — at
de onde er uhelbredelige. De føler ingen trang til at underkaste sig Guds myndighed. Deres
vilje er blevet brugt til oprør, og når livet er forbi, er det for sent at vende om fra
overtrædelse til lydighed og fra had til kærlighed. {MBF 436.1}
Ved at skåne morderen Kains liv gav Gud verden et eksempel på, hvad resultatet vil blive
af at lade synderen leve og fortsætte i utøjlede laster. Kains lære og eksempel forledte
tusinder af hans efterkommere til at synde, indtil „menneskenes ondskab var stor på jorden,“
og „alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt.“ „Jorden var fordærvet, fordi
alle mennesker på jorden handlede fordærveligt.“24 {MBF 436.2}
Af medlidenhed med verden udslettede Gud dens onde indbyggere på Noas tid. Og af
nåde tilintetgjorde han Sodomas fordærvede beboere. Ved Satans bedrageriske magt vinder
syndens udøvere sympati og beundring, og derfor forleder de hele tiden andre til at gøre
oprør. Sådan var det i Kains og Noas dage og på Abrahams og Lots tid — og sådan er det i
vore dage. Det er af barmhjertighed mod universet, at Gud til sidst endeligt vil udslette dem,
som har forkastet hans nåde. {MBF 436.3}
„Syndens løn er død, men Guds nådegave er et evigt liv i Kristus Jesus, vor
Herre.“25Mens livet er de retfærdiges arv, er døden de ondes skæbne. Moses sagde til
israelitterne: „Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken.“26Den
død, der tales om i disse skriftsteder, er ikke den, Adam blev idømt, for hele menneskeheden
lider straffen for hans overtrædelse. Det er „den anden død“ — der stilles i modsætning til
det evige liv. {MBF 436.4}
Som følge af Adams synd må alle mennesker dø. Alle uden undtagelse lægges i graven.
Og takket være frelsesplanen skal alle kaldes ud fra deres grave. „Der skal komme en
opstandelse af både retfærdige og uretfærdige.“ „For ligesom alle dør med Adam, skal også
alle gøres levende med Kristus.“27Men der er forskel på de to hold, der skal gå frem. „Alle
de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem, de, der har øvet det gode, for at
opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom.“28De, som er blevet „agtet
343