Vredens Vin_da

Vredens Vin
Kapitel 34—Kan de døde tale med os?
Hellige engles tjeneste, som den fremgår af Skriften, er en særdeles opmuntrende og
dyrebar sandhed for alle Kristi tilhængere. Men den populære teologi har tilsløret og
fordrejet Bibelens lære på dette punkt. Læren om menneskets udødelighed, der oprindelig
stammer fra den hedenske filosofi og i det store frafalds mørke blev indført i den kristne tro,
har fortrængt den sandhed, der tydeligt fremgår af Skriften: at „de døde ved intet.“ Virkeligt
mange er kommet til at tro, at det er de dødes ånder, som er „tjenende ånder, der sendes ud
for at hjælpe dem, som skal arve frelse,“11 og det på trods af Skriftens vidnesbyrd om
eksistensen af de himmelske engle og deres forbindelse med menneskets historie, før noget
menneske overhovedet var afgået ved døden. {MBF 443.1}
Læren om menneskets bevidste tilstand i døden, og især troen på, at de dødes ånder
vender tilbage for at tjene de levende, har beredt vejen for den moderne spiritisme. Hvis de
døde får lov at komme i Guds og de hellige engles nærhed og får adgang til en viden, der
langt overgår den, de tidligere havde, hvorfor skulle de så ikke vende tilbage til jorden for at
oplyse og vejlede de levende? Hvis de dødes ånder, som populære teologer siger, våger over
deres venner på jorden, hvorfor skulle de så ikke have tilladelse til at kommunikere med
dem, at advare dem imod ondskab eller trøste dem i deres sorg? Hvordan kan de, der tror på
menneskets bevidsthed i døden, forkaste det, de tror, er kommet til dem som et
guddommeligt lys, der er meddelt dem af herliggjorte ånder? Her er en forbindelse, der
betragtes som hellig, men Satan arbejder gennem den for at gennemføre sine hensigter. De
faldne engle, der gør, hvad han befaler, optræder som sendebud fra åndeverdenen. Under
foregivende af at bringe de levende i forbindelse med de døde udøver Satan sin
trolddomsagtige påvirkning af deres sind. {MBF 443.2}
Han er i stand til at vise mennesker noget, der ligner deres afdøde venner. Efterligningen
er perfekt; de kendte træk, ordene og tonefaldet gengives med forbavsende nøjagtighed. Det
trøster mange at blive forsikret om, at deres kære nyder himlens salighed, og uden at ane
nogen fare lægger de øre til „vildledende ånder og dæmoners lærdomme.“2 {MBF 444.1}
Når de er blevet forledt til at tro, at de døde virkelig vender tilbage for at kommunikere
med dem, får Satan nogle, som gik uforberedte i døden, til at vise sig. De hævder at være
lykkelige i himlen og at have endog ophøjede stillinger dér, og således spredes den
vildfarelse vidt og bredt, at der ikke gøres forskel på de gode og de onde. De foregivne
gæster fra åndeverdenen kommer somme tider med advarsler, som viser sig at være rigtige.
Derpå — når de har opnået tillid — fremsætter de lærdomme, der direkte undergraver troen
på Bibelen. Under foregivende af dyb interesse for deres jordiske venners velfærd, lister de
de farligste vildfarelser ind. Den kendsgerning, at de siger nogle sandheder og til tider er i
stand til at forudsige kommende begivenheder, får deres udtalelser til at fremstå som
pålidelige, og mange mennesker anerkender og tror beredvilligt på deres falske
348